Tjernobyl. Engang en mindre by i de ukrainske skove, næppe kendt i andet end nærområdet. Siden kom byen til at lægge navn til det nærliggende atomkraftværk, opført på rekordtid som et af Sovjetstatens prestigeprojekter og siden 1986 har byen været kendt som skuepladsen for den værste atomulykke i menneskehedens historie. En katastrofe, der har kostet dyrt i menneskeliv, sundhed og økonomi, men som også har underminere troen på både Sovjetstaten og atomkraften generelt.

Higginbotham tager os med helt fra værkets grundlæggelse, og fortæller om de mennesker, der stod bag byggeriet, driften og ulykken. Det startede på bar mark, og de første ingeniører boede bogstaveligt talt midt i en skov, mens de både skulle stå for at opføre en ny by – Pripjat – og et atomkraftværk med fire reaktorer. Kravene til tidsplanen var urealistiske, og det blev kun værre af at mange af bygningsdelene var sjusket udført – for slet ikke at tale om, at reaktortypen allerede fra staten af var plaget af grundlæggende konstruktionsfejl.

Fortællingen om Tjernobyl er kort sagt fortællingen om en ulykke, der måtte ske. Før eller siden, et eller andet sted i Sovjet. Det blev så i april 1986 på Tjernobyl, hvor en test gik grueligt galt og ingen rigtig forstod hvad der skete, hverken undervejs eller i tiden lige bagefter. For en reaktor kan da ikke bare eksplodere, vel?

En ting er ulykken, en anden er Sovjets håbløse forsøg på at dække over den – både over for udlandet og over for egen befolkning. Oprydningsarbejdet var præget af inkompetence, rådvildhed og decideret forsøg på at skjule årsagerne til og omfanget af ulykken. Det var i vanlig Sovjet-stil et mål i sig selv at holde befolkningen i uvidenhed, også i de stråleramte zoner.

Tjernobyl. Den ufortalte historie giver et samlet billede af årsagerne til ulykken, selve ulykken, forløbet efterfølgende og de mange mennesker, der var involveret – både dem, der arbejdede på atomkraftværket, brandmændene, lægerne og de hundredtusindvis af soldater, der blev udkommanderet til at rydde op. Dette lykkes meget godt for Higginbotham, om end ikke alle de tekniske forklaringer står knivskarpt og bogen virker rodet med mange tidsspring og beskrivelser af folks udseende. Jeg havde nok foretrukket en mere koncis bog uden så mange sproglige falbelader, men det er jo en smagssag.

Hvis man har mod på mere Tjernobyl, så er streamingkanalen HBO’s serie om Chernobyl absolut seværdig og abonnementet værd, og Svetlana Aleksijevitjs En bøn for Tjernobyl er et rendyrket mesterværk, som alle med den mindste interesse for atomkraft eller Sovjettiden bør unde sig selv at læse.

Adam Higginbotham: Tjernobyl. Den ufortalte historie. 568 sider, People’s Presse. Oversat af Morten Andersen, 2019