I dette bind eskalerer zombieapokalypsen og stiger eksponentielt. Hvor der i slutningen af Dag 1 var én zombie, og der efter Dag 2 var omkring tre zombieinficerede, eksploderer antallet af smittede i begyndelsen og midten af Dag 3.

William arbejder på det hospital, hvor Selina blev fanget med Jesper i forrige bind, og han opdager udbruddet i kælderen. Imens bliver Selinas skoleklasse overfaldet af zombier på en en udflugt, og smitten bevæger sig gennem byen som ringe i vandet, og snart vrimler det med zombier.

Jeg kan godt lide folks reaktionsmønstre. De forsøger at hjælpe de sårede og inficerede mennesker, men det ender med, at de smittes. Der er en tro på det gode i mennesket, og samtidig udstiller det just den egenskab i mennesket som naivt, når netop de medmenneskelige handlinger fører til deres dødsdomme. Det er næsten, som om Clausen fortæller os, at mennesket er dødsdømt på forhånd, og at det egocentrerede syn vil redde den enkelte person, men der er intet håb for racen.

I takt med at zombiesmitten eskalerer, følger vi også flere sideløbende handlingsforløb, hvor man hurtigt får fornemmelsen af, at det hele er hektisk og ganske alvorligt. Ulempen er dog, når dybden i bogen er relativ lav, at det får en snert af at være overfladisk. Jeg har tidligere skrevet i en anmeldelse af de tidligere bind, at det er forsvarligt og forståeligt i forhold til genren og målgruppen, når handlingen koncentrerer sig om et mere horisontalt forløb, og knap så meget i dybden, men man risikerer dog også, at det bliver for tyndt og for lidt, hvis man overskrider grænsen. Clausen bevæger sig indimellem lige på grænsen i dette bind.

Jeg forstår dog hensigten med at vise, at smitten tager overhånd, og det går stærkt, men når handlingen som nævnt er overfladisk, så bliver balancegangen svær.

På samme tid er der andre tidspunkter, hvor der gives lidt mere tid til opbyggelsen af relationer mellem karaktererne. Det sker hen mod slutningen, når hovedpersonerne er samlet og skal finde i sikkerhed. Med andre ord er det en tur i rutsjebanen med meget varierende tempo og dybde.

Dødt kød-serien burde stå i reolen på alle børneværelser og ungdomsværelser. Der er spænding og tempo i en fin fortalt historie om splat, gys og verdens undergang.

Læs også anmeldelserne af Dag 1 og Dag 2.

Nick clausen: Dødt kød – Dag 3. Forlaget Facet, 2019. 151 sider.