// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Nick Clausen: Dødt kød – dag 2
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Dansk roman, Gys, Horror, Roman, Spænding, Ungdomsroman

Nick Clausen: Dødt kød – dag 2

Skrevet af den 8. oktober 2019 – 05:28Ingen kommentarer

Dan overlever fra første bog. Han møder nu Selina. Jeanette fra første bog kommer vaklende som zombie til en børnefødselsdag, hvor Selinas yngre stedsøster har inviteret en flok piger. Jeanette angriber festen, hvor en politibetjent og et barn falder offer for hendes frådende appetit.

Dan og Selina indser, at de er nødt til at gøre noget, og at politiet næppe vil tro på, at en zombieapokalypse er ved at bryde ud, så de beslutter sig for at tage affære og forsøge at inddæmme smitten.

Dødt kød – dag 2 er som i første bind domineret af en spændingsopbyggende struktur, og selvom man kan se noget af det ske på forhånd, så sluger man handling skridt for skridt, indtil verdens undergang synes nær.
Der bliver ikke draget ned ad sideforløb og andre små veje, men Clausen holder sig til hovedfortællingen – altså om især Dans forsøg på at redde verden, inden den opdager, at den har brug for at blive reddet.

Hvis man søger dybe karakterer, velbegrundede plotudviklinger og twists i handlinger og motiver, så er det ikke her, man skal lede. Det siger jeg ikke som en kritik, men for en ung YA splatterroman er der andre fokusområder, som er mere presserende. Jeg synes faktisk overordnet set, at den er ganske loyal over for sin genre og sin målgruppe.

Jeg kan godt lide, at bog to – dag to – starter et andet sted og med andre personer end første bind, men alligevel bliver det hele flettet sammen. Og så er jeg fan af, at man aldrig ved, hvem der dør næste gang, og hvem der overlever. Ingen er fredet. Der er elementer af både splat og slasher i en fin kombination.

Ligesom med første bind er jeg fanget af det lille univers, hvor zombieudbruddet hele tiden kommer tættere på resten af verden. Historien er nem at gå til, og Clausen drager hurtigt læseren ind.

Dødt kød kan og bør læses af alle unge med interesse i gys, blod og uhygge. Læs også anmeldelsen af første bind her.

Nick Clausen: Dødt kød – Dag 2. Forlaget Facet, 2019. 112 sider.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.