De fleste af os har nok stiftet bekendtskab med Valhalla som enten tegnefilm eller tegneserie, da vi var børn selv eller med vores egne børn, og der er flere steder i moderne kultur, hvor vi støder på aser og jætter. Blandt andet har tegneserie- og filmskaberne hos Marvel lånt lidt fra den nordiske mytologi.

Det er dog min fornemmelse, at det er de færreste, som rent faktisk har læst Edda’erne. Jeg havde selv kun læst den tidligere danske oversættelse af Den poetiske Edda (også kendt som Den ældre Edda) fra 1943, og det var endda kun i uddrag.

Forlaget beskriver værket som ”uden tvivl en af vores vigtigste kilder til nordisk mytologi og til vikingetidens tankegods og fortælleformer”, og det er ikke helt ved siden af. Det er et vigtigt stykke litteratur, som behandler en central del af de nordiske landes kulturhistorie.

Selve oversættelsen er ganske vellykket. Sproget er flot og flydende, og det er vel oversat med en rytme, der gør det poetisk, men stadig tilgængeligt for de fleste. Det er et moderne sprog, som stadig bærer følelsen – mytisk og primitiv – af vikingetiden og den tidlige middelalder, hvor Edda’en blev samlet.

Men man skal ikke være nervøs for at give sig i kast med bogen. Der er både noter sideløbende med stroferne, og efter hvert kvad er der et slags resume sammen med Stavnems kommentarer. Som en ekstra bonus, der fungerer vældigt fint med at sætte stemningen, suppleres der med billeder af vikingegenstande og kunstobjekter fra vikingetiden.

Man bliver altså holdt godt i hånden gennem bogen. Derfor skal man stadig holde tungen lige i munden, for der er rigtig mange navne, slægtsgrene og indbyrdes relationer på spil. Så man skal give sig god tid til at læse kvadene. Mine favoritter var helt klart afsnittet med Gudedigte, hvor vi hører om Odin, Loke, Tor, Midgårdsslangen og alle de andre. Her får vi samtidig forklaringer på verdens begyndelse, dens indretning og dens undergang. Der er desuden i disse historier mange formaninger og råd om, hvordan man skal opfører sig. I Heltedigte hører vi i stedet om menneskers storhedsbedrifter, herunder Helge, Sigurd, Brynhild og Gudrun.

Edda’en er sådan et slags værk, som man næsten bør stifte bekendtskab med, om end man så udvælger få centrale og vigtige tekster såsom Vølvens spådom og Den højes tale. Jeg nød læsningen med stor nysgerrig og begejstring det meste af vejen. Den kan bestemt anbefales.

Rolf Stavnem: Den poetiske Edda. U press, 2018. 575 sider.