// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Michael Connelly: Vejen til genopstandelse
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Amerikansk, Krimi

Michael Connelly: Vejen til genopstandelse

Skrevet af den 4. maj 2024 – 05:33Ingen kommentarer

’Vejen til genopstandelse’ byder på et meget velkomment gensyn med Bosch, hovedpersonen fra den lange række af krimier, som slog Connellys navn fast blandt krimi-interesserede verden over.

Connelly har solgt over 85 millioner bøger og har begejstret tusindvis af læsere, herunder denne anmelder, hvilket man tydeligt kan se her på bogblogger.dk. Og man bliver bestemt ikke skuffet over denne seneste, hvor Haller har hyret Bosch som efterforsker.

Sagen drejer sig om en kvinde, der er dømt for at have skudt og dræbt sin eksmand, en politimand. Kvinden tilstod manddrab efter mordet, men forsøger at få sagen genoptaget. Chancerne for at vinde er ikke mange, men alligevel indvilger Haller i at repræsentere hende.

Bosch dykker ned i sagen med vanlig grundighed og finder spor, som kan tyde på, at sagen ikke er helt så enkel, som man skulle tro. Der er lidt korruption, der er lidt med bander, og FBI kommer også på banen. Desuden er der nogle bad guys, som forsøger at intimidere Haller og Bosch. De får således uanmeldt besøg i deres boliger, og værst går det ud over Haller, hvis hjem bliver flået fra hinanden. Det bekræfter de to i at de er på den rigtige kurs i deres efterforskning.

Som i den senest anmeldte Bosch-roman, ‘Det femte vidne’, er der her igen tale om et solidt plot og drama i retssalen. Forsvarer og anklager kæmper indædt, alle kneb gælder og dialogerne fyger med gnister og glassplinter. Det er dybt underholdende, og man får lyst til mere.

Michael Connelly; ’Vejen til genopstandelse’. KLIM, 364 sider, oversat af Hans-Jørgen Birkmos. April 2024

Der er lukket for kommentarer.