Jakob Kvist: Sidste udkald for rejsende Jørgen Leth
Jørgen Leth taler, som han skriver. Han sprog er enkelt og meget præcist. Hans formidling er direkte og ikke til at misforstå. Og så er han fræk som en slagtehund. Også her som 86-årig. Alt det har Jakob Kvist formået at samle i sit – ja, portræt af den store forfatter, digter, filmskaber, journalist, tv-mand, cykelekspert …
I ”Sidste udkald for rejsende Jørgen Leth” giver Kvist med sit eget levende tag på sproget et dygtigt konstrueret billede af, hvem Jørgen Leth var og er i dag. Hans fremskredne alder er naturligvis et tema – og ikke bare for Kvist selv. Hvor Leth tidligere ikke var glad for at se fremad mod sine gamle dage, så er der overordentligt mange konsekvenser af, at han i dag lever midt i den.
Leth har således haft to hjerneoperationer, der har skullet rette op på hans balance. Det er lykkedes begge gange. Men når virkningen fortager sig, så falder han. Og han kan ligge i mange timer og vente på, at den næste aftale i kalenderen gør, at han bliver fundet.
Heldigvis har Leth mange aftaler. Han er nemlig stadig eftertragtet – både som meningsdanner, som ham, der kan perspektivere; ham, der kan sætte rammerne; og ham, der altid har en mening – en interessant mening, vel at mærke.
Men Leth ved godt, at hans tid er ved at løbe ud. Og hans eftermæle betyder noget for ham. Og det er én af de mange emner, han vender i samtale med Kvist. Lad mig i den forbindelse nævne, at hvis Kvist skulle finde på at hive Leth med op på en scene og tage nogle af disse emner fra toppen, så vil jeg gerne købe en billet.
Et andet af disse emner er seksualitet. Leth er jo – som sagt – en ældre mand, og han har helt naturligt en måske lidt anakronistisk tilgang til seksualitet. Eksempelvis er han meget tiltrukket af det helt basale ved en reel transaktion – også i forbindelse med seksuelle ydelser. Det skal ikke være den overskyggende betingelse, men den må gerne være underliggende. Sådan nogle dybere og let overraskende ’afsløringer’ får Kvist ud af Leth – på den sjove måde, nemlig via samtale.
Og Kvist er ikke bare den spørgende journalist her. Han deltager, har egne meninger og er selv stærkt repræsenteret gennem bogen. Det er jeg normalt imod, som Leth selv ville sige. Men i dette tilfælde virker det. Eller rettere: jeg tror, det er en nødvendighed for Kvist at byde ind med sine egne for at få mere ud af Leth. Så kunne han godt have valgt en fremstillingsform efterfølgende, hvor han havde skrevet sig selv ud. Det er en ganske almindelig journalistisk øvelse. Men jeg har det okay med, at han ikke har gjort det her; at vi ikke kun får Leth men også en del Kvist.
Leth brokkede sig en gang i et interview over alt det brød, de unge tjenere altid kommer med på restauranter og konstaterede, at de tror, at brød er godt til alt. Men en gang imellem er brød bare dumt til alt, sagde han.
Jeg kan konstatere, at en gang imellem er refleksioner og tilbageblik godt. Og når bogen er sådan en let men intensiv gennemgang af nedslagspunkter i Leths fascinerende liv, og når det er fremragende formidlet og med overraskelser, ja, så er det godt til alt.
Jakob Kvist: ”Sidste udkald for rejsende Jørgen Leth”, Forlaget Lindhardt og Ringhof, 208 sider, udkom november 2023.
Læs også:
Jørgen Leth: Mine film
