Hvordan takler man som midaldrende kvinde, at ens børn bliver voksne, flytter fra reden og gør karriere, og måske endda vælger en levevej, man som mor ikke helt forstår? Hvordan reagerer man på at miste sin egen mor, og hvilke hemmeligheder har hun taget med i graven? Hvordan reagerer man på det begær, som pludselig vokser frem i en?

Alle de spørgsmål forsøger Gabriel García Márquez at tage livtag med i sin lille kortroman Vi ses i august, og man skulle mene, at det er umuligt at svare på det hele, medmindre det bliver tilgået næsten stedmoderligt, men bogen er skrevet med en ømhed, varme og fylde, som gør, at vi kommer omkring det hele. Vi hepper på Ana Magdalena Bach. Vi gyser sammen med hende, og vi sætter spørgsmålstegn ved den måde, hun agerer på, er det fair overfor hendes mand og børn, ja er det fair overfor hende selv?

Ana Magdalena Bach har et godt liv. Hun er lykkelig gift med den eneste mand, hun har haft sex med. De har to voksne børn sammen, og hvert år den 16. august rejser hun alene til en lille ø, hvor hun lægger blomster på sin mors grav. Et år afviger hun dog fra sin normale meget stramme plan, og hun ender i seng med en fremmed. Nu har hun været utro, hun har fulgt et begær, som var i hende, og hvad gør man så med den nye indsigt, man har fået? Hvad gør man med den dårlige samvittighed? Hvad gør man ved den frihed og selvstændighed, som hun følte derved? Kan man leve et liv, hvor alt står og falder med den oplevelse, man får hvert år den 16. august på en lille ø?

Manuskriptet til kortromanen Vi ses i august er udgivet 10 år efter nobelprismodtager Gabriel García Márquez død, og som man kan læse i både forord og efterskrift, så har der været mange overvejelser, skulle man udgive bogen eller ej? Godt at sønnerne besluttede at udgive teksten, for på en meget fin måde berører han emner, som stadig her 10 år efter er vigtige og aktuelle.

Bogen er hurtig læst, men den bider sig alligevel fast og gør indtryk. Vi ses i august er mit første møde med Márquez’ forfatterskab, men jeg tager gerne på besøg i det igen, for sproget og fortællingen ramte noget i mig.

Gabriel García Márquez, Vi ses i august, oversat af Annette Rosenlund, Gyldendal, 126 sider, 2024.