Jeg har ødelagt et par højttalere i mine yngre dage, og jeg kan godt lide god og høj lyd, men at gå derfra og så sige, at jeg er ekspert på området, det er nok en overdrivelse, men selvom jeg blot er en novice udi audio og rørforstærkere, som bogen Usynlighedskappen fortæller meget om, så var jeg godt underholdt, da jeg læste den.

For under al den teknik snak ligger en meget følsom historie om en mand midt i 40’erne, som er ved at finde eller genfinde sig selv. På mange måder er fortællingen meget simpel: mand finder kvinde, kvinde er utro, de bliver skilt, manden bor alene, smides ud af søsters lejlighed, hutler sig igennem livet ved hjælp af sine kundskaber indenfor hi-fi og audio, og ender med at få en opgave, som får livsomvæltende betydning for ham.

Så på mange måder er fortællingen banal, men den er skrevet med en vis grad af humor, så man sidder og klukgriner undervejs. Samtidig så leges der med sproget, skal ord tages bogstaveligt, eller ligger der noget andet bag. Hvad ligger der for eksempel i ordene, ”Han er her ikke mere?” Dertil er romanen skrevet ud fra jeg-fortællerens perspektiv, og det er morsomt, som han igen og igen henvender sig til læseren, for ligesom at tage læseren til indtægt for det, som han nu siger. Man inddrages og bliver vidne til hans liv.

Titlen Usynlighedskappen får uvilkårligt denne læser til at tænke på Harry Potter, og man kan godt efter endt læsning synes, at usynlighedskappen spiller en meget lille rolle i romanen. Men på den anden side, så fylder den i overført betydning alt. For hvornår har vi usynlighedskapper på? Hvornår hører vi hemmeligheder, der ikke var tænkt til vores ører? Hvornår skjuler vi noget om os selv, for at fortælle en mere flatterende historie, eller måske for at fortælle en mere voldsom, så man kan få medynk, eller bare for at være interessant, eller for at få sin vilje?

Jeg har ikke læst så meget litteratur af kinesiske forfattere, og synes nogle gange, at det kan være lidt svært at hitte rede i deres kultur og forståelsesrammer, som kan kollidere meget med det skandinaviske, men jeg må sige, at jeg er blevet mere nysgerrig.

Forfatter Ge Fei regnes for en af 80’erne og 90’ernes mest prominente forfattere indenfor den eksperimenterende kinesiske avantgarde fiktion, og har modtaget flere kinesiske litteraturpriser.

Ge Fei, Usynlighedskappen, oversat af Peter Damgaard, Forlaget Korridor, 176 sider, 2024.