Euroman og Storyhouse: Mænd – de bedste portrætter
Når man bladrer i sit nye Euroman, er der nogle ting, man bare ved. For det første, så er der reklamer, masser af reklamer. Især for lækkert tøj og så for herredyre ure, som man ikke kan komme i nærheden af med en gennemsnitlig indtægt. For det andet så er der næsten altid nogle artikler med samfundspolitisk eller historisk perspektiv. Og for det tredje, så sikkert som amen i kirken, så er der et langt, dybdegående og velskrevet interview med et interessant menneske.
Hvis jeg skulle pege på én ting, som får magasinet til at skille sig ud, og til at være pengene værd – på trods af reklamerne – så er det disse portrætterende interviews. Nu er de bedste af dem blevet samlet i bogform, og målet er at give et tværsnit af politik, sport og kultur i de seneste 25 år af Danmarkshistorien. Og så handler det selvfølgelig også om, hvad det vil sige at være mand i denne periode. Det er vidt forskellige mænd, der er portrætteret i bogen. Fra sportens verden har vi et sikkert kort som Michael Laudrup, men også en lidt mere perifær person som Thomas Graversen. To statsministre fra Venstre repræsenterer den politiske sfære, men kulturlivet repræsenteres af modpoler som entertaineren Victor Borge, digteren Yahya Hassan og musikeren Lars H.U.G. Der er også blevet plads til hjernekirurgen Jannick Breum samt en ung mand, der lider af autisme. Hvert portræt er efterfulgt af en fortælling fra skribenten om, hvordan interviewet blev til og omstændighederne omkring det. Dermed får man et fint indblik i såvel arbejdsmetoder som refleksioner over interviewet.
Der er ikke et eneste portræt, som ikke fænger eller ikke har noget på hjerte. Man er beriget efter læsningen og føler, man har været i selskab med en person, der har en fortælling og klar holdning til sit liv. Engagementet gælder såvel den interviewede, som den der skriver. Min eneste anke er, at sportsstjernerne fylder lidt vel rigeligt. Der er syv i alt, og de fire er fodboldspillere. Der er kun blevet plads til to fuldblods politikere, ovenikøbet fra det samme parti. Det giver samlingen en lidt skæv slagside. Men så må man jo bare have fat i nogle af de gamle blade fra reolen, for de politiske interviews er der jo heldigvis.
Euroman og Storyhouse, Mænd – de bedste portrætter, Lindhart & Ringhof, 397 sider