Rolf Sparre Johansson: Søvn
Søvn er den digtsamling jeg virkelig godt gad at have læst, da jeg nat efter nat blev holdt vågen af min lille baby for 13 år siden. Digter Rolf Sparre Johansson skriver i et lettilgængeligt sprog om den store kærlighed til det lille barn og om den gigantiske frustration, når barnet ikke sover og man mister sin vigtige nattesøvn.
Titlen er ironisk nok søvn. Børn har brug for søvn…..det samme har deres forældre. Det er den rene tortur, når man ikke får sin søvn. Man siger grimme ting som “hold nu fucking kæft og sov” til sit barn midt om natten. Minutter om natten føles som timer.
Søvn er en digtsamling om at blive far. Kan også sagtens læses af mødre. Og bedsteforældre. Det er let genkendeligt, og jeg kan sagtens huske mine egne vågne nætter, selvom min mand og jeg for længst er rykket videre i det komplicerede spil at være forældre.
“hun sidder og klynker, jeg giver hende
sutten og prøver at lægge hende ned
hun begynder at skrige
jeg tager hende op på armen
hold nu kæft, vera siger jeg med trøstestemme”
Anden halvdel af digtsamlingen er skrevet i et talesprog og her skulle jeg lige læse mig ind i rytmen. Der er gentagelser og ufærdige sætninger. Det er hverken rytmisk poetisk eller smukt, men det er effektivt og understreger den unge fars forvirring, bekymring og sindstilstand. Det er faktisk ret godt.
Søvn er Rolf Sparre Johanssons debut, det klarer han ganske godt!
Rolf Sparre Johansson, Søvn, Forlaget Kronstork, 74 sider, Maj 2015