// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Lesley Downer: Den korte historie om Japan
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Historie

Lesley Downer: Den korte historie om Japan

Skrevet af den 7. juni 2026 – 07:52Ingen kommentarer

Solopgangens land. Samuraier og kejsere. Mænd i jakkesæt, karaokebarer og lave fødselstal. Tog til tiden, blomstrende kirsebærtræer, jordskælv og tsunamier. Atombombe, krigsforbrydelser og en af verdens største økonomier. Pokemons, sushi og te-ritualer.

Japan er et land fuld af kontraster. Vi kender det som et højteknologisk land med orden i sagerne, men også som et land der på nogle stræk er voldsomt meget anderledes end de vestlige lande.

Isoleret på øer i Stillehavet har den japanske kultur igennem århundreder, ja faktisk årtusinder, kunnet udvikle sit eget særpræg. Alligevel har også Japan interageret med først naboerne i Kina og Korea, og senere med vesten, og landet har formået at lære af de bedste – på godt og ondt.

Den korte historie om Japan er en enormt interessant bog om den historie, der gør Japan til Japan. Fra de første jæger-samlere til vor tid fortæller Lesley Downer om religion, kultur og hverdagsliv igennem tiderne – og naturligvis også om kejsere og shoguner, krig og kærlighed og alt det, der skaber en national fortælling.

Mit kendskab til japansk historie var inden denne bog på et pinligt lavt niveau. Med Downer som historisk rejseguider føler jeg mig bedre i stand til at forstå Japan og de enorme kontraster, der er i landets historie og befolkning.

Den korte historie… serien er generelt gode indføringer i et lands historie, og med Japan leverer de igen.

Lesley Downer: Den korte historie om Japan. 219 sider, Svane & Bilgrav. Oversat af Christa Leve Poulsen, udkom 1. april 2026

Der er lukket for kommentarer.