I efteråret 2013 modtager Tom Buk-Swienty en henvendelse fra en pensioneret overlæge, Thomas Horn. Han skriver i en mail, at han efter sine forældres død har fundet et omfattende materiale om faderen Hans Horns opvækst i Det Tredje Rige og hans tid i den tyske hær, som han håber vil vække Swientys interesse. Swienty bider heldigvis på krogen efter at have set nogle appetitvækkere, og han modtager efterfølgende et kolossalt materiale. Næsten 5.000 maskinskrevne ark og flere end tusinde akvareller kommer i forfatterens hænder.

Dette ”erindringværk”, som Swienty kalder det, bygger på breve, fotos og hemmelige dagbøger fra krigen – det var forbudt at skrive dagbog som tysk soldat.

Der er kommet en dramatisk og medrivende historie ud af Swientys arbejde med de mange dokumenter. Det er fortællingen om højreekstremismens fremmarch, om disciplineringen af den tyske befolkning, hvoraf mange var skeptiske og bange, og endelig er det fortællingen om, hvordan et empatisk og musikalsk menneske møder det nazistiske Tredje Rige og får sit liv smadret.

Hans Horn forsøgte at kæmpe imod, og han brugte de få muligheder, der var for at unddrage sig krigstjeneste, men han bliver opslugt af den malstrøm, som tyskerne og de krigsførende lande blev hvirvlet rundt i. Han indrulleres og kommer til Østfronten, hvor han bl.a. er med sanitetstropperne, og han kæmper også som soldat. Kunne eller burde han have gjort mere, gjort aktiv modstand, når han var så meget imod nazisterne? Som han selv siger, så var han bange, for fej, og det er der sikkert andre end ham, der også har været.

Bogen er usædvanlig, da den fokuserer på et menneske, der forsøgte at leve et almindeligt liv i Tyskland under krigen, og siden kæmper for bare at overleve. Swienty formidler historien struktureret og blændende godt, med sans for alle de mange detaljer og Horns malende beskrivelser af krigen og hans eget martrede sind. Det er tydeligt, at Horns projekt har været terapeutisk. Hans groteske akvareller er strøet gavmildt rundt i bogen og gengivet på flotteste vis. De maler krigens gru, men der er også kærlighed og humor, som fungerer som en slags sikkerhedsventil i de uforståeligt barske betingelser og oplevelser, som mødte tyskerne i Rusland, hvor de gradvist blev slagtet og jaget tilbage vestpå før det endelige nederlag.

Efter krigen uddannede Horn sig til læge og flyttede til Danmark, hvor han bl.a. levede i Nordjylland sammen med sin familie. Han selv og det omfattende ”erindringsværk” har med ”Det ensomme hjerte” fået det flottest tænkelige mindesmærke.

Vi har anmeldt flere bøger af Tom Buk-Swienty: Kaptajn Dinesen, Til døden os skiller, Kaptajn Dinesen – Ild og blod, Dommedag Als, Slagtebænk Dybbøl, og Den ideelle amerikaner.

Tom Buk-Swienty, Det ensomme hjerte, Politikens Forlag, 488 sider, 2017