Regnvejr, ridning, et hus med tjenestefolk, et uhensigtsmæssigt kærlighedsliv, familiefejder og en fortid i en engelsk koloni – dette er ingredienserne i en af Jojo Moyes tidlige romaner, der nu er udkommet på dansk. Det er nemt at genkende Jojo Moyes’ fortælling, for i denne har hun som i mange andre af hendes bøger formået at få spundet en udviklingshistorie med mange faldgruber, cliffhangers og kærlighed. Både den lykkelige og ulykkelige.

Sabine på 16 år bor med sin mor, Kate, i London. Vi møder Sabine på vej til Irland, hvor hun skal være hos sine bedsteforældre, mens moderen kommer sig over at være gået fra sin mand til fordel for en anden. Bedsteforældrene har Sabine ikke set i over ti år, og bedstefaderen ligger for døden. Det er ikke helt klart, hvorfor moren synes, Sabine skal derhjem – andet end at kende lidt til sin morfar. Det er lidt søgt, at hun skal sendes derop, og det synes Sabine selvfølgelig også selv.

I Irland er der koldt – både i rummene og i hjerterne, føler Sabine, og som teenager er det et stort virvar for hende at skulle væk fra sine venner i London og bo i et hus med praktisk talt fremmede mennesker. Heldigvis er der nogle, der vil hende – blandt andet Thom, der lærer hende at ride, og husholdersken Mrs. H.

Igennem historien bliver Sabine sat i situationer, der ikke er alle forundt – hverken unge eller gamle. Der er sygdom, død, sorg og depression smurt ud over menneskerne, hun kommer til at omgås i Irland. Men i alt det mørke er der også lyspunkter, da hun via gamle billeder får et indblik i sin mors barndom i Hong Kong og gennem ridningen får bogstaveligt talt luft til tankerne og et nyt livsperspektiv.

”I ly for regnen” er ikke Jojo Moyes’ bedste værk, men den fungerer glimrende som rar søndagslæsning. Blot se bort fra det massive persongalleri, for mange af de nævnte navne har noget, der er væsentligt mindre end en birolle. Her kunne hun godt have skåret ned, for som læser bliver man lidt forpustet i hendes iscenesættelse. Men det er kun et par gange, og det kan man godt se igennem fingrene med på 364 sider.

Vi har også anmeldt romanerne Efter dig, Alene i Paris, Det store spring, Mig før dig, Hende du forlod og Det sidste brev fra din elsker.

I ly for regnen, Jojo Moyes, Cicero, udgivelse 12. oktober 2017, 364 sider, oversat af Agnete Dorph Stjernfelt