Der var engang, hvor Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger ville højne danskernes boligsmag ved at producere møbler, som både var billige og stilrene i forhold til de voluminøse stilmøbler, som ellers var på markedet. Slagtermøbler som de blev kaldt. Der var lagt op til ”En lys og lykkelig fremtid”, som også er titlen på historien om FDB-møbler, der er skrevet af Per H. Hansen, der kompetent leder læserne gennem bogens 272 sider. Spændende læsning med gode illustrationer.

Missionen, som skulle højne danskerne møbelsmag, blev indledt først i 1940-erne med oprettelse af et møbelkontor/tegnestue, der skulle designe moderne danske møbler til en pris, som lå inden for almindelige menneskers økonomiske formåen. Missionen blev også båret frem af en veltilrettelagt fortælling om, at møblerne var de mest rigtige, man kunne vælge. Men missionen kuldsejlede. Og FDB/Coop stoppede møbelproduktion i 1983.

Men tilbage til starten på FDB Møbler. Til at lede møbelkontoret ansatte FDB den 28-årige møbelarkitekt Børge Mogensen, som udfordrede de tunge snedkermøbler. Både på pris og design. Det første møbelprogram blev præsenteret i 1944 med både shakerborde, pindestole, senge, skabe og klapborde i bøg, fyr og eg. Der blev oprettet møbelhuse over alt i landet. Tarm Møbelfabrik blev et af omdrejningspunkterne af de arkitekttegnede møbler, der skulle ud til den brede befolkning. Produktionen var i de bedste år oppe på 10.000 pindestole om året.

Efterhånden kom rigtig mange både i Danmark og i udlandet til at bo med FDBs møbler. Blandt andet denne anmelder. Men træerne voksede ikke ind i himmelen. Det blev skiftedag for ildsjælene bag FDBs møbelsucces og nye, knapt så engagerede på den kommercielle side, kom til. FDB glemte at nytænke hele møbelkonceptet og satsede mere på – populært sagt – mel og gryn. FDB Møblers storhedstid var i slutningen af 1950-erne og begyndelsen af 1960-erne.

De moderne møbler blev almindelige, og alle møbelhandlere med respekt for sig selv og deres bundlinje solgte moderne møbler. Ikea dukkede op. Ugebladet Femina kunne fortælle, at trækasser godt kunne anvendes til andet end emballage. Vi ser det i dag med paller. Moden og tiderne skifter, og FDB Møbler havde ikke et passende svar på udviklingen. Man lukkede og solgte senere ud af rettighederne til flere af møblerne. I 1968 lukkede man tegnestuen. I 1980 solgte FDB Tarm Møbelfabrik. Og møbelbutikkerne blev lukket ned eller solgt. Dermed kuldsejlede det store projekt fra 1940-erne om møbler fra folket til folket.

FDB blev til Coop, som i 2013 opdagede, at der var en retrobølge i gang inden for møbler. Efter årtiers pause gik Coop i gang med møbelproduktion og har dermed genfødt en stribe af klassikerne fra 1940-erne og 1950-erne. Du kan se flere af møblerne rundt om i de større butikker inden for Coop-familien. Og Coop har sagt, at nye er på vej.

Har FDB møblerne en chance, så skal de med forfatteren Per H. Hansens ord være moderne og vedblive at være aktuelle for forbrugerne og deres kulturelle forandring. Det kræver fokus på forbrugeren samt at tænke helt nyt, hvis FDB-møbler skal undgå at blive umoderne, som det skete i 1970-erne.

”En lys og lykkelig fremtid” er velskrevet. Forfatteren har haft fuld frihed til at skrive historien, som han ser den. Læserne føres gennem et spændende kapitel i dansk møbeldesign, hvor møblerne ses i den historiske og den kulturelle sammenhæng, de er blevet designet, produceret og brugt i. Per H. Hansen skriver i forordet til bogen, at han håber, at hans mission er lykkedes. Mit svar er et klart ja.

”En lys og lykkelig fremtid – historien om FBD-møbler”. 272 sider. Udgivet af Samvirk oktober 2014. Forfatter P H. Hansen. Billedrektion: Birgit Lyngby Pedersen.