Samhørighed. Det er hvad, jeg føler efter at have læst denne lille fine bog om moderskabet. Jeg er med i klubben. Morklubben. Og der følger følelser og begivenheder med medlemskabet, som ingen uden for klubben kan forstå; sveden der pibler frem på ryggen i køen i supermarkedet, fordi baby græder i vognen, hyppig lytten efter babys vejrtrækning (min baby sov, da jeg læste dette afsnit, og jeg måtte lige rejse mig og gå ind og lytte, selvom det er længe siden, jeg har gjort det sidst), raseri over larm fra dumme mennesker, når baby forsøger at sove. For ikke at tale om den altoverskyggende kærlighed (kliché, men så umådelig sandt), der fylder det hele.

Samhørigheden er der i høj grad. Og jeg både nikker, mens jeg læser og tænker “godt det ikke er mig” til andre ting.

Skrivestilen fanger mig måske ikke helt. Det er meget korte afsnit. Kun på omkring en enkelt lille side og så skifter emnet. Det bliver lidt stresset læsning. (Men måske i virkeligheden meget smart, da babyen jo altid vågner liiige, når man har sat sig?). Derudover bliver den lidt for poetisk og metaforisk for min smag nogle steder. Jeg er ikke et sted lige nu, hvor jeg har overskud til at gætte, hvad det er jeg læser om. Men det er en meget fin lille barselsbog, der bekræfter dig i, at du ikke er alene.

Forfatterens barsel slutter dog halvvejs i bogen – derefter er det historier fra og tanker om tiden efter barsel – et sted jeg slet ikke kan (læs: vil) forholde mig til, men så kan jeg jo hive bogen ned fra hylden på det tidspunkt, hvor jeg igen har brug for at mærke samhørigheden.

Du kan læse mere fra forfatteren på www.juliesblog.dk

Julie Bruhn Højsgaard, Kære Verden, Jeg er blevet mor, Forlaget Springbræt, 127 sider, 2014.