En fanatisk terrorist gemmer sig et sted ude i verden, hvorfra han sender sine hadefulde videoer ud på internettet. Opildnet og fanget af videoernes budskaber begår unge muslimer drab.

Heldigvis har USA en lille gruppe terrorjægere til rådighed. Og da et terrorangreb kommer tæt på topjægeren, Tracker, sættes alle ressourcer ind på at opspore og dræbe terroristen og hans netværk.

Derefter går historien sin forventede gang. Det er ikke dårligt, men det er den slags spændingsromaner der føles som de opgaver i børnenes matematikbøger, hvor man forbinder punkt 1, 2 og 3 etc. med streger, hvorefter der dukker et dyr op. Det er ikke for alvor mentalt udfordrende, hvis man bare har en basal forståelse – og sådan er det også at læse Dødslisten: De gode er smartere end de onde, og arbejder de gode nationers bedste mænd sammen vinder de til sidst den gode kamp.

Den slags kan gøre bedre. Og det har Frederick Forsyth gjort før. Så kan du leve uden arabiske terrorister er det faktisk værd at tage et kig på mine tre Forsyth-favoritter: Sjakalen (1971), Odessa-kartoteket (1972) eller hans nok bedste, Dødens Drabanter fra 1974.

Frederick Forsyth, Dødslisten, Oktober 2013, 274 sider, Lindhardt og Ringhof, Oversat fra engelsk.