// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Anne Hjernøe: Annes syltebog
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Mad og drikke

Anne Hjernøe: Annes syltebog

Skrevet af den 19. august 2009 – 21:05Én kommentar

Jeg ønsker mig et spisekammer som Anne Hjernøes. Fyldt med årstider på glas.

Det må være lykken at kunne smøre sig en friskbagt bolle med hjemmelavet marmelade der smager af sommer, sol og ferietid.

Annes syltebog er Anne Hjernøes nyeste bog. Hun har skrevet adskillige kogebøger og er kendt fra tv. I denne bog kommer hun omkring syltede grøntsager, gele og sirup, krydderolie og kandisering, henkogning og meget mere. Hun beskriver følelsen af, at samle forråd til vinteren, at strække årstiderne og mindes hvordan frugter og bær blev samlet ind i sommerens løb.

I bogen beskrives de praktiske ting omkring det at sylte – tilberedning, konservering, råvarer, hygiejne og økologi. Herefter følger de skønneste opskrifter. Her er klassikere som jordbærmarmelade, ribssyltetøj og solbærsaft. Og så er der de mange lækre utraditionelle opskrifter som fx blomme pære-marmelade med fennikelfrø og sambuca. Eller hvad med en æblemarmelade med soltørrede tranebær, ristede pinjekerner, kanel og kardemomme.

Her i huset er det indtil videre blevet til en omgang æble-mirabellemarmelade, men lige straks bugner haven med modne brombær og så skal der laves marmelade, der kan varieres med rom og citronskal eller tilsættes grofthakkede mandler.

Bogen er fyldt med gode opskrifter og fine billeder og mit eksemplar af bogen slår nærmest automatisk op på side 142, hvor man finder en opskrift på Jettes chokoladesmør med appelsinskal. Er sikker på den passer perfekt til en søndagsbrunch, med blommesaft, hyldebærsirup til osten, tomatmarmelade til en god chorizo og rabarbermarmelade til pandekagerne. Velbekomme!

Anne Hjernøe, Annes syltebog, Politikens forlag, 2009, 256 sider

Én kommentar »

  • Selvforsyning siger:

    Syltning er vist ikke det det mest moderne for tiden, måske er der lidt for meget mormor over det? Men virker da som om en bog som denne her kunne gøre det lidt mere interessant for folk at gå igang med det selv. Ikke fordi ting skal være smarte og moderne før man skal lave det, men bøger som det her kan måske “sælge” varen lidt bedre. Syltning har jeg ikke prøvet selv, men jeg overvejer da kraftigt om jeg skulle springe ud i det med denne bog ved min side.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.