Varulv er en antologi, en samling af noveller skrevet af forskellige forfattere, hvor alle noveller handler om varulve og især de dyriske drifter i mennesket, der får frie tøjler.

I Varulv dykker nogle af Danmarks stærkeste horrorforfattere ned i menneskesindet og udstiller vores mest uhæmmede sider. Jeg skal kun fremhæve et par enkelte forfattere her. Martin Schjönning udforsker hvad fem unge mennesker kan finde på, når de er udstyret med en pervers kombination af psykopatiske sind, ubegrænsede ressourser og kedsomhed. Det er mildt sagt en eskalerende voldsspiral, hvor intet mål er for sygt til at opnå seksuel tilfredsstillelse. Meget velskrevet og ubehageligt underholdende.

Ubehaget fortsætter hos Jonas Willman, hvor tidens typiske vage mand giver helt slip i et voldsorgie, som på ubehageligvis vækker genklang hos denne læser, der også har prøvet at bøje af overfor det stærke køn.

Stærke kvinder kan også være varulve, hvilket A. Silvestri viser i sin historie, Udyr, hvor kvindens mand holder sig selv indespærret med sine tre døtre for at undgå at blive ædt af sin kone. Kvinden er tydeligvis et monster, men ganske langsomt går det op for læseren at faren, måske er det ægte udyr: Hvordan bliver døtrene gravide? Hvad bliver der af børnene? Og hvad er det varulven bliver fodret med? Ok, sorry for den spoiler, men lad mig sige helt enkelt at Silvestri skriver fænomenalt og har et kæmpe potentiale.

Kæmpe potentiale finder man også hos Teddy Vork, der med sin novellesamling, Sprækker, sender læseren ud hvor man bliver regulært bange og ubehagelig til mode. Det er historier der dykker helt ind i det enkelte menneske, viser hende som en man kan relatere til og føler sympati for, og når vi først holder af hende begynder det at blive skævt, dagligdags situationer viser sig fra deres mørkeste sider. Frygten for monsteret i mørket, lydene i et tomt hus en sen aften. Lige indtil det forløses og man kan trække vejret igen.

I Varulv er persontegningerne lidt for enkle til at uhyggen rigtigt går ind hos denne tykhudede læser, der er masser af ubehag, men skræmt bliver jeg ikke. Det er er selvfølgeligt svært at opbygge både en god historie og nuancerede personer i en novelle, men Teddy Vorks Sprækker viser at det kan lade sig gøre.

Enkelte anmeldere i de større medier har slået på at de dygtige horrorforfattere skulle skifte genre og få flere læsere. Det håber jeg ikke de gør. Jeg håber derimod på den store horror roman. Den roman der har så nuanceret en persontegning, at flere læsere føler sig spejlet og inviteret indenfor.

Jeg har en stærk tro på at A. Silvestri og Teddy Vork inden for de nærmeste år kommer ud på et stort forlag, med en horror-roman som vil nå ud til langt flere læsere end Horror bøger gør pt. Jeg glæder mig til at købe de bøger.

Diverse forfattere: Varulv, November 2014, Forlaget Kandor, Teddy Vork: Sprækker, 2014, Forlaget Kandor.