Pengemuren er en spændingsroman om internationale olieinteresser skrevet af kommunikationsmanden Keld Broksø. Lidt stereotypt for danske spændingsromaner er hovedpersonen en pensionsmoden ældre herre, Harry Lovell, der efter mange år i den internationale olieindustri, nu er parat til at gå på pension. Men på sin allersidste helikoptertur hjem fra en platform i den norske del af Nordsøen bliver Harry pludselig viklet ind i et drama med tråde til Tyrkiet og Aserbadjan.

Plottet er godt og realistisk – jeg hader historier, som ikke ville kunne lade sig gøre i virkeligheden. Så er det sceince fiction og ikke spænding. Alene det faktum, at den ikke er skåret over den klichéfyldte læst med en kvindelig kriminalkommissær eller en rebelsk, mandlig og pensionsmoden ditto er befriende.

Keld Broksø formår at give historien nerve og gøre personerne levende og troværdige. Han går hverken for langsomt eller for hurtigt frem i fortællingen. Dog falder kæden en smule af midtvejs, hvor det er særdeles svært at hitte rede i handlingen. Hvem var nu det? Hvor er vi og hvad sker der?

Men på de sidste 100 sider er der aktion for alle pengene, når hovedpersonen og hans hjælpere jages som vilde dyr. Afslutningen er dog lidt vag.

Pengemuren er udgivet på Skriveforlaget, som er et såkaldt medudgiverforlag. Det betyder, at forfatteren betaler for produktionen af bogen, og at forlaget så er behjælpelig med distribution, markedsføring m.m. Men med lidt opstramning midtvejs burde bogen sagtens kunne have fundet vej til et rigtigt forlag.

Keld Broksø: Pengemuren. Skriveforlaget 2011. 438 sider.