”Far, sagde Maria langsomt, ved du hvad, du er egentlig ganske skræmmende. Du findes ikke. På en eller anden måde har du aldrig eksisteret.”

Således lyder ordene til Jonas, da han er endt i sommerhytten med sine to døtre, og ordene indkredser meget fint, hvad der er på færde i den lille, men meget vægtige bog Stenmarken fra Tove Janssons hånd.

Jonas er lige gået på pension efter et langt arbejdsliv, hvor han som journalist har helliget sig ordets kraft og magi på bekostning af sin familie. De to døtre har nu inviteret deres ’gamle’ far med i feriehytten i skærgården. Selvom han er gået på pension, har han dog fået en sidste opgave, nemlig at skrive Y’s biografi, og han bliver derfor indlogeret i annekset, som han så kan bruge som skrivelogi.

Det går dog ikke helt, som Jonas ønsker. Han har skrivekrise, og samtidigt så gennemlever han det liv, han ikke har haft med sine to døtre. Det hjerteskærende er, at han ikke kender dem, han har absolut ingen anelse om, hvem de er, og hvad de beskæftiger sig med.

Og jo mere Jonas graver i Y’s liv, jo mere får han også lettet på låget ind til alle de lig, der ligger i hans egen kiste. Alle de gange han ikke har været der. Alle de gange familien har måttet gå på listefødder, fordi den vigtige journalist arbejdede. Igennem sit arbejde med at skrive biografien konfronteres han med sine egne fejl og mangler, og det er ikke rart at blive sig bevidst om, at man ikke har slået til.

Jonas har haft ordet i sin magt, men ordene har ikke været limen, som kunne binde hans egen familie sammen, her har der i stedet været tavshed. Spørgsmålet er, om man igen kan mødes, eller om det blot bliver til, at man flytter kolde sten andre steder hen på stemmarken, så der til sidst blot er et stort hult hul tilbage?

Stenmarken er endnu en lille perle fra Tove Janssons hånd, hvor hun helt fint og enkelt får skrevet relationelle forhold frem. Hun skriver roligt, præcist og med en fin portion humor og varme, og selvom der er irriterende personager, kastes de ikke ind under bussen. Stenmarken er fra 1984, og foreligger nu for første gang på dansk, og som resten af hendes forfatterskab får den de varmeste anbefalingerne.

Tove Jansson, Stenmarken, oversat af Agnete Dorph Stjernfelt, Gyldendal, 2026, 104 sider.