Christian Unge: Klubben
Da liget af direktøren for verdensstørste streamingtjeneste findes midt i det centrale Stockholm, begynder polititelefonerne at gløde, og kriminalkommissær Hanna Mansouri kastes hovedkulds tilbage i arbejde. Hun har været fraværende et års tid grundet udbrændthed.
Efterforskningen er kompleks. Sporene er sparsomme, men lidt efter lidt begynder der at vise sig tråde, som i et stort loddent edderkoppespind. Der trækkes tråde tilbage til et trekløver af gamle gymnasiekammerater, som nu har etableret sig som småkriminelle typer, som dog gerne vil starte på en frisk. Der er tråde til byens hippeste restaurant/bar, læger og sygeplejersker som leger med narkose, og ekstrem velhavende mennesker, som bare vil have vildere og mere ekstravagante fester og oplevelser, hvor medlemskaber med guldkort til Klubben synes at være det, som eftertragtes. Hvor devisen ’har du penge, så kan du få’ synes at være livsmottoet.
Samtidig med denne efterforskning, hvor Hanna forsøger at finde sin plads i den nye gruppe og med sin nye makker, halter hendes privatliv. Der er knas i ægteskabet, et dårligt forhold til svigermoren, og hun har svært ved at være mor for teenagepigen Sherin. Alt i alt er der lagt mange ingredienser ned i cocktailen, som snart synes at flyde over.
Selvom romanen er på 600 sider, så læser den næsten sig selv. Den er skrevet i et hæsblæsende tempo, hvor man skal holde tungen lige i munden for at holde styr på alle de forskellige navne og karakterer. Persongalleriet er stort og mangfoldigt, men på fornemvis får Christian Unge skrevet sine karakterer godt frem, så de fremstår troværdige.
Selvom det går hurtigt, og der er mange ender, så synes jeg, krimien fint får bundet disse ender. Under læsningen græmmes man over, hvordan mennesker kan opføre sig overfor hinanden. Ja, man undres over, hvor lidt værdi andre menneskers liv kan synes at have. Vi får en fint indblik i en rådden og rå underverden, hvor det er ’noget for noget’ moralen, som råder.
Klubben er første bind i en planlagt trilogi, og jeg vil glæde mig til de næste bøger, hvor Hanna Mansouris historie forhåbentligt bliver mere udfoldet, for der ligger familiehemmeligheder og ulmer lige under overfladen.
Christian Unge, Klubben, oversat af Kamilla Jørgensen, Turbine, 2026, 598 sider.
