Nina Von Staffeldt: Skyggebjørn
Jeg har været pænt tilfreds med Nina von Staffeldts forrige krimier fra Nuuk og omegn. Og derfor var jeg da heller ikke i tvivl om, at jeg selvfølgelig skulle læse den seneste, som også har Grønlands hovedstad som omdrejningspunkt. Og som selvfølgelig har fundet inspiration i USAs fornyede interesse i at besidde Grønland.
Den slags romaner kommer vi helt sikkert til at se mange af i de kommende måneder og år.
Plottet er ganske godt. Det går i al sin enkelhed ud på, at en forsker kommer på sporet af en hemmelig amerikansk plan fra Anden verdenskrig om at overtage Grønland. Og så går det ellers over stok og sten.
Eller det vil sige, at det gør det faktisk ikke. Tværtimod. For uha hvor bliver det langtrukkent! Mere end 450 sider for en historie, der skåret ind til benet kunne fortælles på under det halve. Men så havde vi heller ikke fået alt muligt at vide om hovedpersonens forhold til sin eksmand og teenagerdatter eller den anden hovedpersons forhold til kvinder og manglende lyst til at være en del af datingscenen i Nuuk.
Der bruges utroligt mange sider på at fortælle meget detaljeret om ting, som har absolut ingen relevans for plottet og den ellers ganske udmærkede storyline. Og det gjorde, at det tog uforholdsmæssig lang tid at komme igennem bogen. Jeg lagde den væk, fordi jeg skulle noget andet. Tog den op igen og gav den en ordentlig skalle – men var stadig langt fra halvvejs. Et efterårsferie-projekt endte med at strække sig langt ind i arbejdsugerne og bogen kom sågar med i træningscenteret, så jeg kunne få den læst færdig på kondicyklen.
Og hvor mange forskellige arkiver er der lige på Grønland? Man skal som læser godt nok holde tungen lige i munden, for der kommer godt nok mange forskellige lokaliteter med gamle referater af det ene og det andet i spil.
Når alt det er sagt, så er der som nævnt tale om et solidt og realistisk plot fortalt ganske udmærket af en forfatter, som har sit lokalkendskab på plads. Bare en smule ærgerligt, at vi ikke får lov at opleve meget af dramaet i virkeligheden, men det ofte er noget hovedpersonen tænker tilbage på.
Nina Von Staffeldt: Skyggebjørn. Alpha, 2025. 460 sider.
