Annie Ernaux: Den frosne kvinde
Den frosne kvinde. Det lyder næsten som titlen på en krimi. Det er det dog ikke helt, selvom Annie Ernauxs bog vidner om en kvinde, som mister sin frihed, hvor drømme og forhåbninger bliver dræbt i samfundets forventninger til, hvad en kvinde skal og bør. Hun skriver selv i romanen: ”Hele min historie som kvinde er historien om modvilligt at gå ned ad en trappe.”
I den selvbiografiske roman følger vi Annie Ernauxs opvækst som enebarn i en familie, hvor familiemønstrene er vendt på hovedet i forhold til gængs fransk tænkning. Den unge pige får lov til at uddanne sig, og møder i løbet af sine ungdomsår et andet syn på kønnene, end det hun ser hjemme. Hun oplever, hvordan pigerne skal gøre sig til for at få drengenes opmærksomhed, hvordan dygtige og begavede piger opgiver deres uddannelse for at indgå ægteskab. Den unge Annie Ernaux er tiltrukket af begæret, forelskelse og kærligheden, men forsøger at holde sig fri af forhold og ægteskab, da hun synes at kunne se, at det frarøver hende friheden til at være den, hun er.
Fælden klapper dog. Hun bliver gift og får børn, og vi følger hende i hendes kamp for at få triaden studie, mor og hustru til at hænge sammen. Vi får et ganske tydeligt indblik i hendes mental load, og hun kæmper for at få sin uddannelse, så hun kan blive lærer og bibeholde sin selvstændighed som individ og stadig være den uafhængige kvinde, som manden jo forelskede sig i, selvom han er gået tilbage gamle forestillinger som ægteskab og hushold. ”Og man kan gøre nar ad diplomet så meget man vil, men min eksamen er det der hjælper mig med at løfte mig op over gryder og bleer, det ultimative tegn på min uafhængighed, min ledestjerne.”
Den frosne kvinde er for lang tid siden blevet en klassiker i Frankrig, hvor den udkom engang i start 1980’erne, og det er nu skønt, at den foreligger i dansk oversættelse. Og til trods for de mange år på bagen, så vækker dens emne stadig genklang i det samfund, vi lever i. Annie Ernauxs pen er skarp, og hun tør skrive de følelser frem, som ikke er smukke eller gode, de følelser og tanker som næsten ikke tåler at blive sagt højt, og det er en befrielse.
Annie Ernaux, Den frosne kvinde, oversat af Niels Lyngsø, Gads forlag, 2025, 192 sider.
