Et portræt af en familie og en generation. Familien Schönwald er en skarp udlevering af tidsånden og det moderne menneskes manglende evne til at dele ud af sig selv i nære relationer. Det er et portræt af en tysk familie, der set udefra har det hele, men som indadtil balancerer på kanten af et sammenbrud, fordi de er ikke kan eller vil tale sammen.

Det er en roman om efterkrigsgenerationen og dens børn, der fik det hele men som alligevel altid finder noget at være utilfredse med – om ikke andet, så kan de altid skamme sig lidt over deres lands fortid.
Ruth og Harry nærmer sig støvets år, og deres tre børn er voksne. De lever et stille liv i Køln, hvis ingen af dem ønsker at mindes dengang i 80’erne, hvor Ruth stak af til Hamborg for at få et arbejde på universitetet.

De tror, at deres ældste søn er en succesfuld professor på universitet i New York, men han er blevet fyret efter en uheldig sag om sexchikane og har ikke kunnet bekvemme sig til at fortælle sine forældre om det. I stedet tjener han penge som podcastvært i MAGA-bevægelsen.

Datteren har drømt om at åbne en queer-boghandel i Berlin, men til åbningsreceptionen smider LGBT+ aktivister med indvandrerbaggrund sten og maling på boghandlen, fordi boghandlen er finansieret af familiens formue, som de mener må stamme fra nazitiden. At det er queer-boghandel er aktivisterne ligeglade med, for det handler ikke om at støtte minoriteter men om at være imod (i øvrigt nogle kostelige dialoger, der kommer ud af den diskussion – hvor aktivisterne hævder at være ægte tyskere trods deres indvandrerbaggrund og samtidig nægter at de også er ansvarlige for nazismen, fordi de jo ikke stammer fra 1940-tyskere).

Og så er der den yngste søn, familiens Benjamin, der har givet sig selv ti år til at løse et matematisk bevis, mens han opdrager to børn og lever af sin snotforkælede og rethaveriske kones penge – en kone, der ikke vil vide af sin far men naturligvis gerne bruger hans penge.

Familien Schönwald er underholdende og morsom, men også skarp og med blik for en tidsånd, hvor det er blevet en generationsmarkør at skamme sig. Man kan ikke gøre noget rigtigt, og selv hvis man prøver har man sikkert en forfader at føle skyld over.

Phillip Oehmke er især ond ved kvinderne i familien. Det er dem, der er selvoptagede og indskrænkede, uanset om de er en MAGA-advokat, arving til en formue eller en navlepillende queer-boghandelejer. Det er en roman til tiden, om skam, familier, hemmeligheder og ikke mindst om hvordan det er lettere at tage ansvaret for andres fejl end at tage ansvaret for sine egne.

Philipp Oehmke: Familien Schönwald. 450 sider, Gutkind. Oversat af Jacob Jonia, udkom 16. april 2025