Jeg har den sidste uges tid befundet mig i København i årene op til 1. verdenskrig. Og jeg har i den grad nydt det! Jeg har både hængt ud med herskab og tjenestefolk. Jeg har nemlig læst bind 2 i Frederikstadkrøniken og glæder mig allerede til det tredje bind.

Jeg har fulgt med Dottie ud på arbejde i Valby, hvor der produceres film. Det der senere bliver til Nordisk film. Dottie er ikke vant til at arbejde, kommer jo fra et hjem, hvor kvinder slet ikke bør arbejde, men hun vokser med opgaven.

Jeg har også været med tjenestepigen Marie på arbejde og hidset mig op over måden herren i huset behandler hende. Jeg har ærgret mig over, at Rebecca, lægedatter, ikke selv har mulighed for at folde sine ambitioner ud, men må nøjes med at assistere sin far i hans praksis.

Og jeg har læst om utroskab, fortielser og politiske drømme. Og om opera, talent og kærlighed. Her lige før 1. verdenskrig er der stadig skarpe klasseskel og tydelige forventninger til, hvad unge kvinder skal og ikke skal og det er befriende at forsvinde ind i denne letlæste og spændende fortælling, mens vores egen tid er præget af skøre præsidenter.

Serien er oplagt til læsere af Grevinden af Henriette Rostrup, Halvt i himlen af Lone Hørslev, En uretfærdig tid af Gertrud Tinning eller den svenske serie om Betty af Katarina Widholm.

Marie Louise Cornelius, Bag facaden af glas, Politikens forlag, November 2025, 527 sider.