Ulrika Lagerlöf: Multebærmosen
Vi er tilbage i 1930´erne, i tiden før anden verdenskrig. Langt inde i de svenske skove knokler en flok mænd med at fælde træer. I hele træfældningssæsonen bor de i en lille hytte og der er blevet en stilling ledig som kogekone.
Siv er 17 og da forholdene derhjemme er fattige og svære, mener Sivs mor at hun må ud og arbejde som kogekone. Så er der en mund mindre at mætte og måske kan der sendes lidt penge hjem til familien. Siv er bekymret. Ene unge pige, blandt 10 voksne mænd, langt hjemmefra.
I hytten får hun et hjørne med et forhæng for sengen, så hun dog har lidt privatliv og de fleste af mændene viser sig at være meget beskyttende og omsorgsfulde overfor hende.
Jobbet er hårdt, men det er også en lille smule frihed i forhold til livet hjemme i familien og Siv finder sin plads i det umage bofællesskab. Og hun møder også den første forelskelse.
I 2022 følger vi Eva. Hun er ansat i en stor skovbrugsvirksomhed, men en stor planlagt fældning forstyrres af protester og unge aktivister. Eva sendes derfor afsted for at få styr på situationen, men området vækker gamle følelser og hun har slet ikke lyst til at være der.
Men forløbet trækker ud og hun møder mennesker fra sin fortid og finder efterhånden ud af flere ting om sin families historie og de to sideløbende fortællinger bindes sammen.
Det er en meget skøn og stilfærdig bog om at finde sine rødder og måske noget kærlighed, når man slet ikke leder efter det.
Jeg er ofte glad for romaner med en historisk vinkel og det er et spændende bud på en bog, der også byder på den gode relaterbare fortælling.
Multebærmosen er første bind i en planlagt trilogi, Timmerfolk, og det er den første af hendes bøger der er oversat til dansk.
Ulrika Lagerlöf, Multebærmosen, Alpha Forlag, 400 sider, 2025
