Uden egentlig at ville det er en glimrende debutroman om svigt og vold fortalt fra barnets perspektiv.

Uden egentlig at ville det er en fiktiv fortælling inspireret af Anne-Helene Merkelsens egen historie med en alkoholiseret stedfar, der var voldelig overfor hendes mor og en opvækst i et hjem, hvor man ikke talte om den vold der fandt sted lige for øjnene af en.

“For nogle dage siden fandt min far og jeg et dødt pindsvin i haven under ribsene.” Sådan starter romanen og med det samme fornemmer man noget foruroligende venter forude. Fortælleren er den 10 årige pige, der bor sammen med sin mor, sin ældre far og sine stedbrødre i et hus på Amager i starten af 1990´erne. Men sådan varer det ikke ved. En dag fortæller pigens mor at forældrene skal skilles og det bliver starten på flere flytninger og et liv, hvor hun ser langt mindre til sin far. Til gengæld kommer hun til at se til morens skiftende kærester, hvor særligt den ene drikker for meget og flere gange slår hendes mor.

Det er en roman om vold, tavshed og svigt. Og en god en af slagsen.

Fortællerens mor svigter uden egentlig at ville det ved at være mere optaget af sig selv og sine mænd end af børnene. Fortællerens far svigter uden egentlig at ville det ved at forholde sig passiv, ved ikke at kræve at se mere til sin datter og atter andre voksne omkring fortælleren lever ej heller op til deres ansvar, når de fornemmer at noget er galt i pigens liv.

Pigen selv forholder sig tavst til hvad hun oplever. Hvem skal hun tale med om det? Hvad skal hun sige? Findes der et sprog for den slags?

Jeg føler med barnet, når hun ser sin mor blive slået. Og jeg kan mærke sorgen og afmagten, når hun først længe efter at faren har solgt barndomshjemmet får det at vide og i den nye lejlighed i Oslo blot er reduceret til en mappe med hendes navn “og en plads på en udslået sofa”. Av! Stakkels skilsmissebarn. “Jeg hader at være på besøg, jeg vil ikke være hans gæst, jeg vil bo her, jeg vil fylde noget, ikke være en man stuver sammen på en sofa og koger æg til.”

Anbefales til dig der gerne læser om den svære opvækst og om dysfunktionelle familier. Når jeg læser disse fortællinger bliver jeg gang på gang taknemmelig for min egen opvækst, der heldigvis hverken har budt på vold, skilsmisser eller svigt. Og jeg gør mig umage med selv at være en god forældre uden at tro, at jeg er perfekt.

Uden egentlig at ville det er første fritstående roman i en planlagt trilogi om fortælleren og brødrenes ungdomsliv efter morens tidlige død, frem til fortælleren selv bliver mor og må konfrontere sin arv. Jeg læser meget gerne med igen!

Anne-Helene Merkelsen, Uden egentlig at ville det, Januar 2025, 316 sider, Forlaget Grønningen1.