Abens maske er mit første møde med Thomas Bobergs forfatterskab.

Digtene kredser om en verden præget af ulighed, krig og fattigdom. Man mærker tydeligt, at Boberg er en berejst forfatter, og mange af digtene udspringer af møder med mennesker og steder langt fra Danmark. Samlingen rummer en grundlæggende frustration og afmagt over verdens tilstand, og den samfundskritiske nerve er aldrig til at tage fejl af.

Boberg skriver med en særlig autoritet og et blik for verden, som føles levet snarere end konstrueret. Samtidig er hans billedsprog og poetiske univers så abstrakt og særpræget, at jeg ofte havde svært ved at få ordentligt greb om digtene. Jeg blev flere gange i tvivl om, hvad de egentlig ville formidle, og selv om det uden tvivl er en del af poesiens væsen, savnede jeg indimellem et holdepunkt.

Abens maske er en af de bøger, jeg har respekt for, uden at jeg for alvor blev grebet af den. Jeg kan sagtens se kvaliteterne, den litterære tyngde og den skarpe samfundsobservation, men følelsesmæssigt kom jeg aldrig helt med.

Det er en digtsamling, som vil tale stærkt til læsere, der holder af åben, billedmættet poesi og ikke har noget imod selv at skulle finde vejen gennem teksten.

Thomas Boberg, Abens Maske, Gyldendal, 80 sider, maj 2026