Heks eller heltinde? Grevinde Danner er en vanvittig interessant historisk skikkelse. Få kvinder i danmarkshistorien har taget en social opstigning som hende: Fra fattig balletpige med et uægte barn til grevinde og Frederik d. VII’s gemalinde.

Borgerskabet i København hadede og foragtede Louise Rasmussen som hendes borgerlige navn var, mens eftertidens følelser er lidt mere blandede. Var hun en golddigger der fordrejede hovedet på den ellers så folkekære konge – det var ham der gik med til at afskaffe enevælden – eller var hun et ægte menneske, der brugte sin magt og indflydelse til velgørenhed og i øvrigt tog sig af en konge, der åbenlyst havde det svært ved sig selv og sin rolle i verden?

Det kan man nok skrive interessante portrætter og politisk historie om, for ægteparret levede i en omtumlet tid og deres private valg havde konsekvenser for en hel nation. Det var en tid med forfatningskamp, borgerkrig i Slesvig-Holsten og problemer med arvefølgen i Danmark og Hertugdømmerne. Meget stod på spil for Danmark, for et Europa præget af revolutioner og demokratikampe og naturligvis for parret selv, da de blev gift i al stilfærdighed i 1850 – tre år efter at kongen blev konge og året efter den nye grundlov afskaffede hans enevældighed.

Desværre efterlader læsningen af Kongen og grevinden mig med flere ubesvarede spørgsmål end svar, og jeg forstår ikke vinklingen i bogen. Formålet med bogen er ifølge forfatteren at finde ud af, hvilken rolle Grevinde Danner spillede i politik. Det får vi ikke så meget svar på, for nok er korrespondance gemt, men hvad der er hvisket på hovedpuden om natten aner vi ikke, og vi kan heller ikke rigtig se konturerne af det andre steder.

Bogen gør heller ikke ret meget ud af hovedpersonernes personlighed og forhistorie – udover parret selv spiller redaktøren Carl Sperling, som Grevinde Danner havde et uægte barn med, også en stor rolle. Hvad var f.eks. baggrunden for at Frederik d. VII havde ikke bare én, men to skilsmisser bag sig? Hvem er arveprins Ferdinand, som han åbenbart ville abdicere til fordel for, hvis han ikke måtte gifte sig med sin Louise? Hvorfor kunne en så skandaleombrust mand overhovedet blive konge, og hvorfor accepterede han at blive gift til venstre hånd?

Jeg savner måske især perspektiveringen og de store linjer, som serien 100 danmarkshistorier ellers har været så mesterlig til. Hvor er sammenligningen med andre kongers ægteskaber til venstre hånd (Frederik IV gjorde det to gange – endda mens hans dronning stadig levede). Christian IV giftede sig med Kirsten Munk, der heller ikke blev dronning fordi hun ikke var fyrstelig (men trods alt adelig). Eller kan man trække linjer frem til hvordan vi i dag ser på kongehuset, kongelige ægteskaber og ikke mindst vores meget populære dronning Mary?

Vi læser, at Grevinde Danner havde indflydelse på politikken og valget af venner og ansatte omkring kongen – men hvor er sammenligningen med andre dronninger gennem historien. Hvordan har de påvirket deres gemal og derigennem de politiske beslutninger? Det mangler desværre helt, og derfor virker denne bog mere som en faglig opgave end som et populærhistorisk værk skrevet for lægmænd som de øvrige bøger i serien.

Kongen og grevinden er femogfirsindstyvende bind i Aarhus Universitetsforlags serie 100 danmarkshistorier. Ideen er, at læserne hver måned i 100 måneder får et nyt bind på 100 sider med en bid af Danmarkshistorien.

Claus Møller Jørgensen: Kongen og grevinden. 100 sider, Aarhus Universitetsforlag. Udkom 10. oktober 2024