”Vent og se, det skal nok gå, det bliver ligesom før, det bliver kun os to, men det bliver ligesom før. Bullshit. Alt er ændret. Jeg ved godt, at jeg har skabt kaos i hans liv med mit eget kaos. Jeg ved godt, at det må pisse ham af en gang imellem. Vi er alle sammen så fucking egoistiske, forældre, børn, ham, mig, det gør ikke noget, sådan er livet, det skal nok gå.”

Med en kompromisløshed, råhed og med et fuldstændigt nøgternt ærligt blik og sprog kommer vi helt tæt på Constance Debré, da hun en dag forlader alt det, hun kender og begynder at leve sit ’nye’ liv.

Ordene suger læseren ind i historien og kræver, at man bliver der sammen med hende. Der er en insisteren på, at man som læser skal være hendes livsvidne. Det er barsk læsning. Det er ubehagelig læsning. Det gør ondt at læse, hvor hårdt hun slider med at finde sig til rette i livet.

Hun retter kameralinsen mod sig selv, og hun ser både sig selv udefra og indefra, og det gør de små vignetter umådelig stærke. Hun er sig meget bevidst, at det valg hun har truffet, ikke bare er en dans på roser, det er også svært. Hendes beskrivelser er lidt som at opleve en rus, det er spændende og æggende, men samtidig også grænseoverskridende og ulækkert.

Det er hård kost at læse, men man fornemmer også en kærlighed, som gemmer sig bag det hele, for hun er sig bevidst, at de valg, hun træffer, har konsekvenser også for folk tæt på hende. For ex-manden, sønnen, kvinderne, familien og hende selv, og hvordan finder man en vej i dette, så man også kan se sig selv i øjnene? Ja, det gør man vel netop ved at vedkende sig, at nok er der kaos i ens liv, men at der ud af kaos også kan skabes noget godt.

Constance Debré er en spændende stemme fra det franske, hvor der i disse år udgives meget om status, klasse og seksualitet. Playboy er hendes debutroman, og den er i mine øjne bedre end Love Me Tender, som udkom sidste år. Hendes forfatterskab henvender sig til læseren, som vil have smæk for skillingen, for der bliver ikke lagt fingre imellem, når hun kommer med sit syn på klasse, status, køn – ja det at være menneske. De varmeste anbefalinger herfra.

Constance Debré, Playboy, oversat af Christine Clemmensen, Vinter Forlag, 2024, 166 sider.