Med mellemrum støder jeg ind i bøger, der virker som den lifligste balsam for sjælen. Det er ofte, når handling og sprog går op i en højere enhed. ”Våg over hende” er et perfekt eksempel på sådan en oplevelse. Jeg gruede simpelthen for det tidspunkt, hvor jeg havde vendt den sidste side.

Handlingen er naturligvis lidt eksotisk. Vi er i Italien, hvor den franskfødte billedhugger, Mimo, ligger på sit yderste. Nu følger vi så hans fantastiske liv gennem vor fascinerende historie op til hans endeligt.

Hans liv som dværg (eller i hvert fald meget under gennemsnitshøjde); hans rejse mellem Firenze og Rom; Hans start som billedhugger, hvor han meget tidligt viste et kæmpetalent; hans venskab med den ekstremt intelligente og eventyrlystne Viola; hans møde med den stenrige Orsini-familie; hans balancegang i tider med meget skiftende regeringer, og meget, meget mere.

Mimo er en fantastisk figur. Han må have været den største fornøjelse at skrive. Han er så menneskelig, hvilket vil sige, at han slet ikke er hverken ond eller god. Han er en meget almindelig mand med et helt unikt talent. Det talent åbner nogle døre for ham, som han med mellemrum vælger at gå indad.

Bogen er skrevet i et sprog, der får bogstaverne til at flyde som den lækreste Giacomo Conterno Barolo og nærmest har den samme effekt på mig. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at jeg med mellemrum er så begejstret over læseoplevelsen, at jeg føler mig lidt beruset. Det er som at læse Evelyn Waugh, hvor hvert et ord er tænkt ind i en større beskrivende sammenhæng. Smukt.

Med ovenstående kommer det næppe som en overraskelse, at jeg på det varmeste vil anbefale denne bog. Jeg vil også gå ud aktivt og jage andre bøger af Jean-Baptiste Andrea.

Jean-Baptiste Andrea: ”Våg over hende”, Forlaget alpha, 430 sider, på dansk ved Agnete Stjernfelt, udkom oktober, 2024

Læs også:
Ambrose Perry: Dødskunsten

Morten Sabroe: Sidste dag

Jørgen Leth: Fra et sted til et andet