TV2’s karismatiske udenrigskorrespondent Ulla Terkelsen er tilbage med sin 3. erindringsbog. Bevares. 80-årige Ulla Terkelsen har oplevet meget. Meget mere end de fleste. Men hendes barndom, ungdom og unge voksne år er de samme. Oplevelserne og minderne er de samme nu, som de var, da hun i 2011 og 2016 udgav henholdsvis “Vi kan sove i flyvemaskinen” og “Med kærlig hilsen“. Så det bliver meget en gentagelse. På indholdssiden især af den første bog. På indpakningen er det især 2’eren, som 3’eren minder om. Næsten ens forsidebillede med en alvorlig Ulla Terkelsen, der kigger mod venstre og har sin højre arm strakt ud.

I “I min tid” kommer vi dog en smule mere ind under huden på Ulla Terkelsen, der løfter lidt på sløret for sit privatliv. Om hvordan hun “giftede” sig med udenrigsjournalistikken og overlod sin eneste søn i sin eksmands varetægt. Hun reflekterer dog ikke over dette valg. Så det bliver ligesom i forhængerne en anelse overfladisk.

Ulla Terkelsen skriver lidt som hun snakker. Energisk, engageret og ofte med et glimt i øjet. Så hendes erindringer er velskrevede og behagelige at læse. God sommerferielæsning.

Og selvom der er mange gengangere fra “Vi kan sove i flyvemaskinen”, så har Ulla Terkelsen også oplevet ting i de 13 år, der er gået, siden den udkom. Så læs den, hvis der er tid. Men det er ikke en “must read” for alle med interesse for journalistik.

Ulla Terkelsen: I min tid. Politikens Forlag, 2024. 316 sider.