Gæsteanmeldelse af Mette Hermann fra Instagramprofilen @bog.dag.bog

I disse uger sider læsekredse på bibliotekerne landet over og læser de sidste bøger i forbindelse med dette års DR Romanpris, hvor også Rasmus Theisen (f. 1995) er nomineret for sin udgivelse ”Molbohistorier”.

Med sådan en nominering følger ikke kun mange læsere, men også en del opmærksomhed, hvilket er noget, Rasmus Theisen nok skal til at vænne sig til, for ”Molbohistorier” er en fremragende udgivelse, der vidner om et stort og originalt fortælletalent, der hverken er bundet af genrekonventioner eller behovet for at please sine læsere.

I ”Molbohistorier” fortæller Rasmus Theisen historien om et år på Mols, hvor det regner uafbrudt. Det er en nærmest apokalyptisk molbohistorie om en klimakrise, man godt vidste var på vej, men som man har lukket øjnene for. Theisens take på molbohistorien er dog alt andet end nuttet. Det er historien om det moderne Mols, om tilflyttere og fastboende, udkantsdanmark og en mand, der langsomt går i hundene.

Hovedpersonen er Viktor, en ung mand, der er født og opvokset på Mols. I bagagen har han en ulykkelig opvækst med en fraværende far og en grum mor, der ikke elsker ham.

Vendepunktet for Viktor bliver mødet med Monika, en tilflytter med kunstnerambitioner. Som ganske unge får de datteren Alex, og i mange år går det godt. Lige indtil året, hvor regnen sætter ind. Viktor mister sit ufaglærte job hos Granonkel, der pga. regnen må finde på andet at lave. Han ansættes i en nyligt anlagt østersfarm i en genskabt fortidssø. Fortiden plager Viktor. Bettefanden har taget bo i ham, og han kan ikke fortælle Monika om sin traumatiske barndom. I stedet for begynder han at drikke.

I ”Molbohistorier” fremstilles Mols på alle måder som et dysfunktionelt sted, eller som Theisen selv skriver: ”Alt du skal bruge, for at være ulykkelig, finder du på Mols.” Samtidig fremstilles livet på Mols som en tilstand: ”På Mols er man, på en måde, altid ude på havet, det er en ø, uden at være en ø, klatten på Jylland, selve næsen Djursland er ikke et sted, men en tilstand; en umulig ø i Kattegat.” Og livet viser sig da også umuligt for Viktor, og selv da regnen ophører, og han får muligheden for at få sit gamle liv tilbage, glipper det for ham. Hvad der sker, skal ikke plotspoiles her, men Bettefanden er løs.

Gennem hele romanen fungerer regnen som et stemningsskabende element, der skaber en dyster fornemmelse af en uundgåelig katastrofe, af at dette ikke er en bog, der kan ende lykkeligt. Den knugende fornemmelse fastholdes romanen igennem. Samtidig er der også humoristiske svirp til tilflytterne, økotyperne og kapitalisterne.

Rasmus Theisen vil meget i sin roman, både tematisk og genremæssigt. Der er fart over feltet, og samtidig tegnes et sympatisk portræt af en familie i opløsning i et herrens år, hvor alting forandres. Landskabet og livet i det hele taget.

De andre nominerede er: Kim Blæsbjerg med De bedste familier, Peder Frederik Jensen med Rans vilje, Ditte Holm Bro med Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler, Theis Ørntoft med Jordisk. Vinderen kåres på Dokk1 i Aarhus d. 15. juni 2024.

Rasmus Theisen, Molbohistorier, Forlaget Antipyrine, September 2023, 192 sider