Jeg fik kuldegysninger af at læse denne her bog. Den har fået alt for lidt opmærksomhed, hvis du spørger mig. Selvom den foregår for omkring seks årtier siden, er den mere end aktuel.

Den handler om, hvordan de store fremskridt, vi alle er en del af, paradoksalt nok har uoverskuelige, negative konsekvenser for os alle sammen.

Den handler om, hvordan vi – mennesker, virksomheder og myndigheder – systematisk har svinet naturen og vores eget helbred til ved at forurene naturen voldsomt i jagten på profit og en højere levestandard.

Om arbejdsmarkedet, overgangen til et moderne velfærdssamfund, om den spæde start på fagfællesskaber og om bedre arbejdsvilkår.

Om klassesamfund, om hierarkier på både arbejdspladsen og i hjemmet og et oprør fra kvinderne, der ikke finder sig i at være henvist til hjemmet.

Og så handler den om mennesker, dilemmaer, relationer og kærlighed. Om, at tingene aldrig er sort hvide.

Det er frygteligt at læse, hvordan alle vender ryggen til alt dét, der er helt galt og frygtelig forkert. Men det er paradoksalt nok samtidig helt forståeligt. For hvordan gør man oprør mod dét, der samtidig giver mad på bordet til ens børn?

De bedste familier handler om fabrikken Cheminova, der i 1953 flytter sin fabrik fra Sjælland til Lemvig. På fabrikken arbejder ingeniøren Jørn, der sammen med sin kone Karin er flyttet til den vestjyske by. Karin har droppet sine planer om uddannelse og er flyttet med sin mand.

På fabrikken arbejder også Niels, hvis kone Margrethe arbejder på det lokale vaskeri. For dem og resten af de lokale arbejdere bliver fabrikken en redning fra deres trængte tilværelse, og de mærker hurtigt et løft i levestandard, fordi der er arbejde at få. Men prisen er høj. Arbejderne udsættes løbende for forgiftninger, og der ledes kemisk affald direkte i havet, så fiskene bliver uspiselige, og havbunden dør. Men det taler ingen højt om. De er bange for at miste deres levegrundlag.

Som det firserbarn jeg er, opvokset i fred og økonomisk tryghed, kan jeg blive helt flov over, at vi nu primært taler om psykologisk tryghed og store bededag, når vores familier for ikke ret længe siden gik på arbejde velvidende, at de blev forgiftet og syge, for ellers kom der ikke brød på bordet.

Omvendt er det fantastisk at være vidne til den udvikling, der er sket. Men mest af alt er det desillusionerende at være vidne til, hvordan de store fremskridt, vi alle hele tiden er en del af, paradoksalt nok har uoverskuelige, negative konsekvenser for os alle sammen.

Det er en velskrevet øjenåbner, en gribende og underholdende historie og en indsigtsfuld gennemgang af historien, som mangler at blive fortalt.

Læs den. Og prøv at se, om du kan lade være med at tænke for meget over, hvem nutidens Cheminova’er er…

Kim Blæsbjerg, De bedste familier, Gutkind, februar 2023, 564 sider.