Catriona Ward: Sidste hus på Needless Street
Da jeg for mange år siden læste Thomas Harris’ ”Den røde drage” og ”Ondskabens øjne”, fik jeg én overvældende tanke. Jeg havde på intet tidspunkt lyst til at møde denne forfatter. Begrundelsen var, at en mand, der skriver så dybt og så ondt, han må få det et sted fra, og det ville jeg ikke opleve. Jeg er begyndt at have det på samme måde med Catriona Ward.
Da jeg sidste år læste hendes ”Sundial”, var jeg ret begejstret. Det var en intelligent og meget uhyggelig roman, og jeg var fanget fra start til slut. Med sin nyeste ”Sidste hus på Needless Street” har hun taget den et skridt videre. Og jeg er lidt bange for at tage med hende.
Bogen er ikke let tilgængelig. Det gør ingenting. Efter den ene svenske eller danske krimi efter den anden, gør det ingenting, at en handling tilbyder lidt intellektuel stimulering. Men du må selv afgøre, om ”Sidste hus på Needless Street” går for langt. For mig var den i hvert fald på grænsen. Lad mig sige det sådan: Når hele kapitler tilsyneladende er fra en kats perspektiv, så skal vi nok stå tidligt op for helt at forstå sammenhængen.
Lad os tage hovedpersonerne: Ted bor i et hus for enden af en vej. Han er i en på alle måder lige så skidt forfatning, som hans hus er, og hans liv består af en underlig dyrkelse af effekter i en skov samt ture på en bar og til tider en date gennem et online dating site. Ingen af de tre dele kommer vi særligt i dybden med.
I huset er også Teds kat, Olivia, hvis syn på sagerne, vi igen og igen bliver præsenteret for samt med mellemrum hans datter, der besøger ham og ikke på nogen som helst måde kan siges af have et normalt forhold til sin far. Der er flere uforklarlige ting i huset, ikke mindst det lysende minde om en mor, der ikke rigtigt vil slippe sønnen.
Alle oplevelserne i huset er rigtige men ikke gennemforklarede, og det er her, jeg for alvor er udfordret. For mens jeg er irriteret over manglende forløsning, så er det også i det usagte; det uforklarede, at alt det spændende og, ja, rædselsfulde ligger. Det er her, fascinationen er.
Udefra kommer så Dee, der flytter ind i nabohuset, og hvis eget liv også er knækket. Hun er i stærkt afsavn efter tabet af lillesøsteren, Lulu, der nogle år tidligere er blevet kidnappet. Nu falder hendes mistanke på Ted, og det varer ikke længe, før de to overvåger hinanden.
Konklusionen på historien er voldsom, grusom og direkte ubehagelig. Men det er i den grad vejet op af, at bogen er så vanvittig velskrevet, som den er. Det har ikke været en let opgave at oversætte den, men det er gjort til perfektion.
Er du til de store mysterier? Er du til ubehagelige handlinger? Og har du stor tålmodighed? Så vil du elske bogen – helt ind til sidste klat tryksværte. Oplevelsen er derimod sikret, når du har åbnet første side.
Catriona Ward: ”Sidste hus på Needless Street”, Forlaget Screaming Books, 332 sider, på dansk ved Rasmus Hastrup, apri 2024
Læs også:
Catriona Ward: Sundial