Catriona Ward: Sundial
Ikke alle thrillers er bygget op på samme måde. Jo, du har intens spænding på et plan, der gør det til mere end blot en spændingsroman, men du behøver ikke altid lede efter den bestialske morder på side 5. Og du behøver heller ikke finde de mange passager med jagten i højhuset, hos auto-ophuggeren eller i det mørklagte varehus. Det kan være med, men det er ikke en nødvendighed. Andre steder ligger det grusomme helt andre steder og meget tættere på – ligesom i ”Sundial” af Catriona Ward.
Hovedpersonen er Rob, en kvinde, der er på jagt. På jagt efter det ’normale’ liv. Og hun er tæt på. Hun har fået sin mand, Irving, og sammen har de døtrene Annie og Callie. Huset i forstæderne er også en ramme, hun har søgt. Men det betyder ikke, at alt er, som det skal være – heller ikke i Rob’s verden.
Ikke alene er der en ond, ond stemning mellem Rob og Irving. Men Rob ser også noget i Callie, der med al tydelighed minder hende om, hvorfor hun i så lang tid har jagtet det almindelige, det normale. Sammen med Callie opsøger hun nu stedet i Mojave-ørkenen, hvor hun voksede op sammen med sin tvillingesøster, og vi kommer tættere og tættere ind til kernen af det, der bliver en mere og mere skræmmende historie.
Fortællingen er bygget rigtig flot op. For ligesom i livet, så kommer eventuelle ubehageligheder i forhold oftest krybende og bliver mere og mere tydelige, som tiden går – nogle gange endda lige en tand for sent, så du har nået at investere alt for meget i forholdet. Sådan er denne fortælling også bygget op. Men du får mere end det.
For mens vi bevæger os frem og tilbage mellem nutiden og fortiden, så åbner fortidens begivenheder ikke alene døren til en bedre forståelse af det, der foregår i nutiden. Ward formår også at kaste os frem og tilbage mellem vores gætterier omkring, hvem der egentlig er ’skurken’ i historien. Og det er altså en rigtig svær øvelse for en forfatter, der hele tiden bruger de samme stemmer som talerør til handlingen.
Jeg er ikke normalt den store thriller-læser. Det hele bliver ofte lidt søgt, og handlingen er sjældent noget, jeg kan identificere mig med på nogle planer – og heldigvis da for det. For mit vedkommende har jeg fundet ud af, at det betyder mere for mig, end jeg troede, at jeg kan identificere mig med i hvert fald en af hovedpersonerne eller i det mindste på et ambitions- eller drømme-plan kan ’rejse med’ derhen. Jeg er egentlig glad for at kunne konstatere, at det ikke er tilfældet med handlingen eller personerne i ”Sundial”.
Alligevel ville jeg ikke tøve med at læse mere af Catriona Ward. Hendes evner som forfatter og fortæller er på et meget højt plan, så jeg er blevet meget teknisk begejstret for denne bog. Og igennem denne begejstring har jeg fundet først interesse og derefter fascination for den helt igennem fabelagtige fortælling. Derfor kan jeg også kun på det varmeste anbefale bogen.
Catriona Ward: ”Sundial”, Forlaget Screaming Books, 354 sider, på dansk ved Rasmus Hastrup, udkom April 2023.
Læs også:
Alex Finlay: Efter lukketid
