”Husets vogtere” blev først publiceret i 1982 med den engelske titel ”Keepers of the House”. Her vandt bogen den attraktive Somerset Maugham Award. Når jeg nævner den oprindelige udgivelse er det fordi, der ikke skal herske nogen som helst tvivl om værdien at læse netop denne slags bøger på originalsproget.

Husker du tv-serien ”Brideshead revisited”? En fabelagtig kort serie, der kastede Jeremy Irons ind på den største scene og hyldede Anthony Andrews for sin fabelagtige version af figuren Sebastian. Bogen er skrevet af Evelyn Waugh, og serien har i den grad lagt sig tæt op af den fantastiske prosa, Waugh leverede. Det, jeg vil sige med det, er, at der er flere steder i den originale udgave af ”Husets vogtere”, hvor jeg simpelthen ikke kan lade være med at lade tankerne glide hen på Waugh. Og det er den nok største hyldest, jeg kan give en tekst.

Det, oversætter Henriette Madsen har gjort rigtig godt , er at få de meget flotte beskrivelser med over i den danske version. Jeg føler mig ved flere lejligheder sendt til Venezuelabåde rå og smukke landskab, og jeg kan smage på luften, temperaturen, bladene i vinden. Det her er litteratur på et meget højt niveau.

Bogens hovedperson er den 17-årige Lydia Sinclair, der flytter til Sydamerika med sin nye mand Don Diego Beltrán for at bo på familiegodset Hacienda La Bebella. Udfordringen er, at Don Diego er dobbelt så gammel, som hun er, og da han en dag bliver syg, må hun pludselig sætte sig i chefstolen og styre godset. Det er ikke let. Og godset kommer med en tung dosis familiehistorie, Lydia er nødt til at tage med i sine betragtninger.

”Husets vogtere er meget smukt fortalt, og den suser lige ind i mellemgulvet på mig, når jeg læser den. Sproget, historien, fortællingen, formen. Det går simpelthen op i en højere enhed.

Det er også en dejlig overkommelig bog på blot 254 sider. Og når den er skrevet så let og levende og i så indbydende en tone, så er du færdig med den, før du egentlig har lyst til det. Sådan havde jeg det i hvert fald. Jeg ønskede, den skulle fortsætte.

Det hjælper i den grad også, at Lisa St. Aubin de Terán faktisk tager udgangspunkt i sin egen historie. Der er ingen tvivl om, at vi kan mærke, at hun ved, hvad hun taler om, når hun formidler. Og alt i alt er det med til at gøre bogen rigtig god og … ja, lækker.

Lisa St. Aubin de Terán: ”Husets vogtere”, oversat af Henriette Madsen, Forlaget Silkefyret, 254 sider, udkom oktober 2020.