Sjældent har jeg været så opslugt af spænding (og rædsel), som af Camilla Stens spændingsroman om indbyggerne i den lille svenske mineby Silvertjärn i det mellemste Norland, der forsvandt som dug for solen en sommerdag i 1959. De eneste, der var tilbage af de næsten ni hundrede mennesker, var en død kvinde og et lille spædbarn, og siden har ingen sat sine ben i den lille by. Ikke før nu.

Alice Lindstedt har, siden hun var barn og fik fortalt historier om, hvordan hendes mormors familie forsvandt sporløst fra byen Silvertjärn, været optaget af, hvad der skete. Nu forsøger hun som nyuddannet producer at skaffe penge til en dokumentarfilm om stedet. På et begrænset budget vil hun sammen med fire venner og kollegaer tilbringe fem dage i den døde zone, hvor byen ligger, og undersøge nogle af de teorier, der er om forsvindingen. Alt er nøje planlagt. De skal udforske byen og testfilme de lokationer, der skal danne grundlag for den endelige film. Det er bare umuligt at forudse, hvad som venter dem.

Kort efter at de er ankommet til byen, begynder der at ske mystiske ting. Alice har følelsen af, at de ikke er alene, men fejer den hurtigt væk som almindeligt mishag over at være så langt væk fra al civilisation. Da veninden Tone kommer ud for et uheld og derefter pludselig forsvinder, begynder projektet langsom at ramle sammen om ørerne på den lille gruppe. Snart er deres eneste ønske at komme derfra med livet i behold.

Historien bevæger sig frem og tilbage mellem 1959 til nu, og man hører om, da minen lukkede ned, og al håb forsvandt for landsbyens folk, indtil en ny præsts ankomst ændrede deres tankegang til noget bedre –eller det var i hvert fald det, man først troede.

Den forsvundne ø er en af disse horroragtige historier, hvor al det usete og usagte får det til at risle koldt ned ad ryggen. Det er, som om man nærmest kan høre en uhyggelig (scary movie) underlægningsmusik, alt imens man læser, og Camilla Sten tegner et billede så visuelt, at man befinder sig lige der ved Alices side i Silvertjärn med hjertet oppe i halsen. Så sæt dig til rette i sofaen (lås hoveddøren!), og nyd følelsen af at læse en bog, der får alt omkring dig til at forsvinde.

Camilla Sten: Den forsvundne ø, Gads Forlag, oversat af Nanna Kalkar, 413 sider, 3. februar 2022