Gaea Schoeters: Trofæ
Når jeg læser, at den belgiske forfatter af ”bogen ”Trofæ”, Gaea Schoeters, også har skrevet flere operaer, så kigger jeg lige en ekstra gang. At hun også har skrevet om sin syv måneder lange tur på motorcykel gennem Iran, Centralasien og den arabiske halvø, før hun begyndte at skrive romaner, gør heller ikke min interesse mindre.
Bogen handler i sin enkelthed om den rige amerikanske aktiehandler Hunter White, der nærmest lever for jagt. Han er taget til Afrika for at skyde et næsehorn, det sidste trofæ af The Big Five. Men mens han er ved at håndtere et mislykket jagtforsøg, hører han om noget, han ikke har hørt før: The Big Six. Hunter er straks interesseret, men det nye mål skal vise sig at være væsentligt mere udfordrende, end han nogensinde havde forestillet sig.
Gaea skriver ganske forudsigeligt og er ikke bleg for at hamre sine pointer ind. Der er ikke meget, der kommer snigende her. Du skal således ikke læse langt for at finde ud af, at vores hovedperson har gevaldige skrammer i sit moralske kompas og på mange måder er direkte usympatisk.
På den anden side, hvis du med et navn som Hunter White ikke har fået malet en kæmpe stereotyp ned over dig, så er det jo gået galt. Ikke alene betyder Hunter ’jæger’, men han er også en hvid mand – fyhadada – med en stor streg under med navnet White. Det er både lidt komisk og på en eller anden måde dovent – om der så er en forklaring eller ej.
Hele bogen er en stor kliché. Men vi er nødt til at huske på, hvorfor klichéer eksisterer. Det gør de jo, fordi de eksisterer.
Schoeters skriver faktisk ganske udmærket, og handlingen er ikke dum og i hvert fald ganske spændende. Vi lander lidt i en spændingstrekant med Hunter, den lokale Dawid og en ung jæger ved navn !Nqate (ja, det er ikke en stavefejl, blot ulideligt irriterende at læse). Og det er ganske spændende.
Men budskabet er ganske forudsigeligt – også selvom handlingens slutning ikke nødvendigvis er det. Og er det okay? Ja da. Er det underholdende? Det er det. Men lærer vi noget? Ikke meget. Eller jo, vi lærer meget om forfatterens egne politiske ståsteder, og det er da fint nok. Men selvom vi ikke får det hele serveret lige så direkte som i navnet Hunter White, så er det en kritik og en stemme, der ikke er ny eller tænker nyt. Men skrive? Det kan hun.
Gaea Schoeters: ”Trofæ”, Forlaget Jensen & Dalgaard, 253 sider, på dansk ved Miriam Boolsen, udkom december 2023.
Læs også:
Lucy Foley: Jagtselskabet