Det er en velprøvet formel, norske Jørn Lier Horst bygger sine kriminalromaner på. Samspil mellem forbrydere og politi krydres med pressens mellemkomst. Vi kender det fra kriminalromaner fra både USA, England og de andre nordiske lande. Hos Lier Horst bliver der hældt lidt ekstra på, idet den centrale journalistiske med- og modspiller er hovedpersonen William Wistings datter. Familiebåndet tillader et usædvanligt twist, idet det giver hende lejlighed til at medvirke intensivt i opklaringen af forbrydelsen.

For 17 år siden blev en ung kvinde bortført og siden fundet myrdet. Wisting var ansvarlig for efterforskningen, og den skyldige blev dømt. Men nu har han udstået sin straf, og han anklager politiet for at have manipuleret beviserne. Politiet undersøger sagen, og Wisting suspenderes, for tilsyneladende er der noget om sagen. Så Wisting må sammen med sin datter, hjemme fra privaten, forsøge at opklare, hvad der er sket. Men så forsvinder en anden ung kvinde, og der er mange lighedstræk med den første bortførsel.

Lier Horst har selv arbejdet som efterforskningsleder i politiet, og både beskrivelser af efterforskningen og plottet virker meget realistiske. Man kommer grundigt rundt om forbryderens motiver og psykologi, og man kan kun håbe, at det ikke er lige så let at forfalske beviser i virkeligheden, som det sker her hos det norske politi. Forholdet mellem datteren og faderen er ikke konfliktløst, men dejligt at se, hvordan to voksne mennesker håndterer konflikterne og har glæde af hinanden. Alt i alt må Jagthundene varmt anbefales til alle, der holder af en god solid krimi.

Jørn Lier Horst, Jagthundene, Forlaget Punktum, 327 sider, Oversat af Rasmus Bjørgmose.