Louise Sebro: Slaveoprøret på Sankt Jan
Danmarks fortid som slavenation er til debat i disse år – heldigvis da. For det er et af de moralske lavpunkter i vores danmarkshistorie, og vi har brug for løbende at diskutere hvordan vi forholder os til den og hvordan vi håndterer det i nutiden.
Vi taler tit om det, som om perioden var noget statisk. Som om der ikke var en udvikling fra vi overtog Sankt Thomas i 1670’erne og til den modvillige frigivelse af de sidste slaver af Peter von Scholten i 1848. Det er naturligvis forkert. Ligesom forestillingen om, at slaverne ikke kæmpede imod slaveriet, er det. Faktisk havde vi et stort slaveoprør i 1733, endda et oprør der i begyndelsen havde en vis succes.
Oprøret på Sankt Jan fandt sted den 23. november 1733, hvor en lille gruppe slaver bevæbnet med sukkerrørsknive overmandede den sparsomt bemandede garnison på Sankt Jan. Det blev begyndelsen til et blodigt oprør, der kortvarigt overtog magten på stort set hele øen, der havde været dansk siden 1710. Oprøret endte (selvfølgelig) med at blive nedkæmpet, også fordi alle de omkringliggende øer også var europæisk ejede slaveøer, hvor man ikke skulle nyde noget af at lade sådan et slaveoprør brede sig.
Oprøret fandt sted på et tidspunkt, hvor de danske kolonier stadig var ved at etablere sig. Det stod klart, at man ikke kunne klare sig med at sende danskere derned, for appetitten på plantagearbejde var ikke særlig stor selv blandt fattige og straffefanger i Danmark, og for at kunne drive plantagerne importerede man i rasende hast slaver fra Afrika. Det betød dels at antallet af soldater i forhold til antallet af slaver var meget lavt. Og dels at mange af slaverne ikke var født på øerne, men kom fra Afrika, hvor en stor del af dem kom fra samme område og samme nation, der nyligt havde tabt en krig på kontinentet.
Alligevel så ikke alle slaver sig som havende fælles interesser, og selv da oprøret var på sit højeste deltog ikke alle i det. Selvom europæerne betragtede dem under ét, var det ikke sådan de så sig selv – og som århundrederne skred frem skete der også store forandringer med dels plantagerne og dels befolkningssammensætningen på de vestindiske øer.
Alt dette og meget, meget mere kan man læse om i Louise Sebros fortættede og læsværdige Slaveoprøret på Sankt Jan, der med udgangspunkt i ét oprør formår at give nye vinkler og masser af viden om slaveriet i danskvestindien. Om brutaliteten og fornedrelsen. Om arbejdet og afgrøderne. Om soldater, ejere og frigivne. Og om de modige mænd og kvinder (kvinderne deltog nemlig også!) der rejste sig mod uretten og overmagten og som betalte dyrt for det.
Slaveoprøret på Sankt Jan er niogtresindstyvende bind i Aarhus Universitetsforlags serie 100 danmarkshistorier. Ideen er, at læserne hver måned i 100 måneder får et nyt bind på 100 sider med en bid af Danmarkshistorien. Man kan købe bøgerne hos boghandleren eller i abonnement, så man automatisk får et nyt bind hver måned. Bøgerne skrives af eksperter på de enkelte fagområder, der også har et stort flair for formidling. Bøgerne koster 129 kr. i abonnement med en fysisk bog og 89 kr. i abonnement for e-bog.
Louise Sebro: Slaveoprøret på Sankt Jan. 100 sider, Aarhus Universitetsforlag. Udkom 8. juni 2023