S.J. Bennett: Mysteriet på Windsor Castle
Det er egentlig ikke så svært at forestille sig. Her sad mennesker i alle aldre, spredt over flere forskellige lande og læste spændende detektivromaner i lyset fra en gammel lampe. Med mellemrum undslap et let gisp deres læber, mens øjnene var klistret til papiret, og de kun ventede på det næste spændende moment. Sådan en bog er ”Mysteriet på Windsor Castle”. Men det er en nyudgivelse og ikke en bog fra 1950’erne eller ’60’erne, jeg taler om.
Det findes stadig. Både begejstringen og de trofaste bogelskere, der finder detektivromaner fascinerende. I dag har det dog fået en anden betegnelse. Der er ikke længere tale om ’spændingsromaner’ eller lignende. Det kaldes ting som ’cosy crime’ – en højst mærkværdig og næsten selvmodsigende definition, der nok ikke passer på meget andet en bøger.
I dag skal der ofte mere til. Både når vi læser bøger og ser film. Omkring årtusindeskiftet skulle mordene være mere voldsomme og bestialske, og handlingen måtte gerne være dyster – ligesom hovedpersonerne selv. Det er som om, der i dag i litteraturen såvel som på tv og i film er fundet plads til begge dele. Og denne hører til i det, der derfor i dag er blevet til ’den bløde side’.
På forsiden af ”Mysteriet på Windsor Castle” står der: ”Charmerende … Som en krydsning mellem The Crown og Miss Marple.” Det er faktisk ganske godt ramt – men yder alligevel ikke helt bogen den ære, den fortjener.
Handlingen er ganske simpel – i hvert fald til at begynde med. Vi er i 2016, hvor den engelske dronning Elizabeth II glæder sig til at fejre sin 90 års fødselsdag. Men alt er ikke, som det skal være. En russisk pianist bliver fundet død i et af slottets gemakker, hvilket skubber gevaldigt til idyllen.
Alt tyder på, at manden har begået selvmord. Alligevel dukker der nyt op, da MI5 begynder at prikke lidt til sagen, og pludselig er en af dronnings mest betroede medarbejdere i politiets søgelys. Det får dronningen selv til – i samarbejde med sin privatsekretær Rozie – at kaste sig ind i opklaringen af dødsfaldet.
Bogen er skrevet som netop de gamle detektivromaner, og for mig har det en helt særlig charme over sig. Og nej, jeg bliver ikke kastet helt tilbage til Agatha Christie-universet, fordi handlingen tydeligvis foregår i nutidens England, men der er en ekstra bonus at hente i handlingen. Når forfatteren benytter sig af rigtige mennesker, som folk kender, og de så er smidt ind i en fiktiv handling, så fører du på point fra første side i bogen. Det gør du, fordi du kender mange menneskers ansigter og meget lettere kan danne dig de levende billeder inde i hovedet.
Når bogen så er så velskrevet, og handlingen formidles i så behageligt et tempo, så rammer den altså mange af de samme ting, der fascinerer mig ved de gamle romaner – men kastet ind i dagens England. Det er sjovt. Det er godt fundet på. Og der er rigtig god underholdning. Jeg har intet problem med at forestille mig, at det er sådan en bog, du kan sluge på et par dage i en ferie. Og på trods af, at der er tale om mord og spænding, så efterlader den mig med et smil på læben.
S.J. Bennett: ”Mysteriet på Windsor Castle”, Forlaget Cicero, 319 sider, på dansk ved Anita Frank Goth, udkom marts 2023.
Læs også:
Malin Stehn: Et godt nytår
