Jeg er altid spændt til bristepunktet, når der kommer en ny Joël Dicker-bog på markedet. Han er en eminent historiefortæller, og selvom alle hans bøger sikkert overskrider sideantallet for, hvor lang de fleste mener, at en spændingsroman bør være, elsker jeg at vide, at jeg har mange timers læsning forude, og at de alle er fantastiske. I Mysteriet på værelse 622 tager Joël Dicker os med i en form for metaroman, hvor han selv indgår i historien – og han havde min interesse fra start til slut, helt som han plejer.

Joël Dicker er opsat på at skrive en roman til ære for sin afdøde forlægger Bertrand de Fallois, men han er netop blevet forladt af sin kæreste og lider af skriveblokering. For at få luftforandring rejser han derfor til alpebyen Verbier, hvor han booker sig ind på det fornemme Hotel Palace de Verbier. I hotellobbyen falder han i snak med den engelske kvinde Scarlett, og de begynder at tale om, at hotellet ikke har et værelse 622, men derimod 621 og 621 B. Det er for stort et mysterium for de to til at lade gå uset hen, og inden længe opdager de, at der har været et værelse 622 på Hotel Palace de Verbier, og at grunden til, at værelsesnummeret er ændret, er, at en person er blevet myrdet på værelset, og at morderen aldrig er blevet fundet.

Scarlett foreslår Joël, at de sammen prøver at opklare mysteriet om værelse 622, og de kaster sig ud i noget af en Agatha Christie-efterforskning, alt imens Joël skriver på sin nye roman og samtidig tager os med tilbage til 1980’ernes Hotel Palace de Verbier og den store familieejede Ebezner Bank i Geneves årlige gallaweekend på hotellet. Bestyrelsesformand Abels Ebezner er død, og hans søn Macaire ville være det oplagte valg til at træde i hans sted. Men så let skal det ikke være for Macaire. 15 år tidligere overgav han nemlig sin andel af Ebezner Bank-aktierne til den mystiske Tarnogol, og hans far tilgav ham det aldrig.

Efterhånden som historien folder sig ud, bliver læseren vidne til noget af et trekantsdrama, der trækker sine spor tilbage til et ungt pars umulige kærlighed og en ung mand, hvis største ønske er at forære sin elskede hele verden. Vi bliver vidne til magtforholdene i den schweiziske bankverden, hvor hemmeligheder og løgne leder til den fatale dag på Hotel Palace de Verbier, og de store forventninger en stolt far har til sin søn. Det være sig en fattig skuespiller eller den magtfulde ejer af en schweizisk bank.

Dicker fortæller sin historie på mesterligt vis, samtidig med at vi får lov til at høre om hans egen vej til at blive den forfatter, vi kender i dag, med en fin hyldest til sin afdøde forlægger. Hver eneste detalje i bogen er nøje gennemtænkt, og alle brikker falder på plads, når sidste side er vendt. Det er Dicker, når det er bedst, og jeg nød hvert et ord.

Læs også vores anmeldelser af Joël Dickers andre romaner her

Joël Dicker: Mysteriet på værelse 622, People’s, oversat af Karsten Nielsen, 600 sider, maj 2021