Sandra Niebak: Når tiden fortæller sandheden
I pressemeddelelsen til Sandra Niebaks debutroman siger hun, at det var grænseoverskridende for hende at begynde at kalde sig selv forfatter. Lad mig lige med det samme slå fast: Sandra, det her kan du godt finde ud af, og du er forfatter.
Har du så skrevet den perfekte bog? Vis mig én forfatter, der selv mener, de ikke kunne tilføre deres værker forbedringer. Det vil altid være en subjektiv oplevelse, og det kommer du ikke til at ændre på. Det er af samme årsag, at du kan få to meget forskellige anmeldelser af den samme bog. For den ene er handlingen ikke lige ’den rigtige’, eller stilen er ’for stram’; for den anden er det ’koncentreret underholdning’, og ’sproget er let og levende’.
Jeg selv er landet langt ovre på den positive side af grænsen. Og det er jeg, på trods af, at handlingen faktisk er superstram. Her betyder det nemlig, blandt andet, at den holder dit fokus og konstant inviterer dig videre i læsningen. Samtidig er sproget troværdigt, så det ikke ’forstyrrer’, men i stedet nærmest pirrer. Det kan jeg godt lide.
Handlingen er på ingen måde simpel og har krævet en del forberedelse. Hovedpersonen er den velhavende John, der bor i San Francisco. Han søger til Jacks konstante forvirring job i dennes detektivbureau, selvom han tilsyneladende ikke mangler pengene. Snart efter er John i gang med en meget indviklet sag, hvor en familie eftersøger deres forsvundne søn, Ted, der er 31 år gammel. Men da Ted pludselig dukker op igen, er sagen langt fra opklaret. Ted er nemlig nu en gammel mand – ældre end sine forældre. Men hvad er hoved og hale i fortællingen? Og hvad er virkeligt?
Jeg var faktisk rigtig godt underholdt, og jeg ved, det blandt andet er fordi, jeg godt kan lide fortællinger, der udforsker tid og rum. Det gør ”Når tiden fortæller sandheden” i den grad. Jeg er også glad for, at jeg selv til sidst i bogen opdager helt nye sider af handlingen. Bogen står på intet tidspunkt stille, og du får virkelig noget ud af at læse den til ende.
Når du i en fortælling arbejder med mere end det, vi kender fra vores egen verden, så henvender du dig ofte til en særlig målgruppe; et bestemt publikum. Men jeg synes alligevel, at denne bogs handling ligger i den kategori, hvor den er for alle. For hvad er egentlig virkeligt? Hvad er drømme? Og hvad kan du selv tro på? Når du som debutforfatter kan få læserne til at stille sig selv de spørgsmål, så er du altså godt i gang.
Skal jeg efterlyse noget som helst, er det måske et lidt større persongalleri. De 352 sider er viklet meget stramt rundt om ganske få personer. Og måske kan en biperson eller to være med til at bringe historien lidt mere perspektiv eller give hovedpersonerne lidt mere liv eller kant. På den anden side bruger Sandra Niebak ikke meget krudt på oplysninger, der ikke er vigtige for historien, og det kan jeg faktisk også godt lide. Det er nok en fin balance.
Jeg vil på det varmeste anbefale bogen. Alt det, der undervejs kan bygge sig op af kritiske punkter, bliver fejet smukt af vejen af den fede handling.
Sandra Niebak: ”Når tiden fortæller sandheden”, Forlaget Skriveforlaget, 352 sider, udkom september 2022.
Læs også:
Stephen King: 22.11.63
