Fjodor Dostojevskij: Idioten
Anmeldelsen er opdateret.
Fjodor Dostojevski er anset for at være én af verdens allerstørste forfattere nogensinde. Hans værker siges at have været inspiration for store filosoffer som Sartre og Nietzsche. En del skyldes naturligvis hans historie. Dostojevski blev nemlig sendt i fangelejr i Sibirien og var der i flere år. Selve det faktum samt hans oplevelser på stedet satte naturligvis et præg på ham som forfatter, og der er ingen tvivl om, at det har styrket hans forfatterskab – både i sin samtid og i dag.
Helt grundlæggende handler ”Idioten” om fyrst Mysjkin, der kommer til Skt. Petersborg i 1800-tallet og agerer helt anderledes end alle andre i byen. Hans væsen er åbent, hans humør højt, og hans naivitet meget direkte. Han er med andre ord god, som dagen er lang, og det er absolut ikke noget, de er vant til at opleve i den russiske storby.
Men hvordan klarer fyrst Mysjkin sig så blandt byens borgerskab? Og ligger der mere bag hans bemærkelsesværdige væremåde?
Jeg troede først, at denne udgave var en ny-oversættelse, men det er det faktisk ikke. Alligevel formår den at holde en solid balance mellem den tid, handlingen foregår i og den målgruppe, der er modtager. Sidder du som ældre og læser bogen på dansk, er du hjulpet af den respekt, der er vist for den tid og det sprog, du forventer blev brugt i 1800-tallets Skt. Petersborg, og er du yngre, er der ikke så lang afstand til nutidens sprog, at du ikke kan relatere dig til det. Det er rart.
Når det er sagt, så er historien fremragende formidlet. Men jeg er også 56. Og jeg sammenligner med den ene tidligere gang, jeg har læst ”Idioten”, og jeg kan konstatere, at sproget ikke er for moderne. Og tak for det. Og tak også for de mange tilsyneladende unødvendige hjørner, der er blevet skåret af. Det gør det massive værk mere spiseligt.
Når det så handler om forfatterens egen skrivestil, så skal du nok lede længe efter en mere samtaledrevet bog. Hovedpersonerne taler og taler og taler, og det er gennem netop alle disse talte ord, at vi lærer de enkelte personer at kende. Kun i sjælden grad hjælper de få beskrivende egenskaber, fortælleren tilbyder os. Det er én af de sværeste måder at give læsere en forståelse for handlingen og menneskerne i denne handling, fordi du overlader de fleste af konklusionerne til læserne selv. Men Dostojevski er en mester i det. Og generelt er han vel blot at betragte som en mester.
Alt i alt er dette en glimrende fortælling og en grundsten i vores boglige opdragelse. Og derfor bør du læse denne bog.
Fjodor Dostojevskij: ”Idioten”, Forlaget Lindhardt og Ringhof, 512 sider, Oversætter Erna Juel Hansen. Udkom første gang i 1868. Udkom i denne udgave november 2021.
Læs også:
Fjodor Dostojeskij: Brødrene Karamazov
