Brødrene Karamazov er det Dostojevskijske storværk, jeg aldrig fik læst dengang jeg havde ambitioner om at læse alle de store russere. Så en genudgivelse i altid fremragende Marie Tetzlaff’ oversættelse er jo en vældig god anledning til at kaste sig over de i alt 800 sider om de tre ulykkelige brødre, deres selvoptagede far, deres smukke damebekendtskaber og ikke mindst deres overvejelser om skyld, skæbne, ære, tro, håb og kærlighed.

Fjodor Pavlovitj er faderen, der lader børnene gå for lud og koldt vand, og endda forsøger at score den kvinde, hans ældste søn er forelsket i. Dmitri er den lidenskabelige ældste søn, der vælter sig i damer, druk – og problemer. Ivan er den kølige, intellektuelle mellemste søn, der forsøger at kapere verdenen ved at analysere den, men hvis forstand alligevel kommer til kort i den lidenskabelige familie, og den sidste søn er den troende Aljosja, der må forlade klosteret for at gøre godt i den verdslige verden.

De tre brødre repræsenterer hver sin del af den russiske sjæl – man tænker en næsten Kierkegaardsk opdeling i æstetikeren, etikeren og den religiøse – og de kaster sig/bliver kastet ud i et lidenskabeligt drama med to unge kvinder og en formue som omdrejningspunkt. Det sætter deres tro, deres etik og deres lidenskab på prøve.

Det bliver til et stort litterært værk med mange sidespor og personer, fra klosterets ældste til værtshusenes drukkammerater. Fra uskyldige børn, der går under i magtesløsheden over deres fædres fornedrelse til store diskussioner om tro, skyld og menneskets plads på jorden. Hos Dostojevskij har menneskene altid mindst et strejf af galskab, de kaster sig ind i overspændte samtaler og flammer hurtigt op – og ud.

Brødrene Karamazov er et af den slags bøger, man kan læse tyve gange uden rigtig at komme til bunds i det. Det er heller ikke nødvendigvis let at læse – men lad den triste danske corona hverdag forsvinde, begiv dig til en lille by i 1800-tallets Rusland med et rammende navn og åbn din sjæl for en af litteraturens store oplevelser.

Fjodor Dostojevskij: Brødrene Karamazov. 800 sider, Sisyfos. Oversat af Marie Tetzlaff, udkom 2020