Har du også barberet dine ben og armhuler, fordi kropsbehåring er ulækkert? Kan du være timevis om at vælge outfit, når du skal på date? I denne feministiske håndbog sætter Florence Given med udgangspunkt i sine egne erfaringer spot på den patriarkalske hjernevask, der dikterer, at du som kvinde kun er noget værd i kraft af dit udseende; jo kønnere, hvidere og tyndere du er, jo mere er du værd. Det er på tide, at vi stopper med at dømme hinanden på baggrund af patriarkalske strukturer og i stedet husker på, at vi alle har en plads i verden og er perfekte, præcis som vi er.

Given skriver indlevende om den forstemmende behandling som kvinder og minoriteter må lægge ryg til hver eneste dag verden over. Det er så vigtigt, at vi alle bliver opmærksomme på den iboende bias i samfundet, som holder kvinder, queers og andre grupper nede og fastlåst i et forældet patriarkalsk menneskesyn. Hun minder samtidig om, at vi alle har et ansvar for at tjekke vores privilegier, være opmærksomme på, hvad de giver os af fordele i livet, og hjælpe andre, der ikke har samme privilegier, i stedet for at undertrykke dem, når vi gør brug af vores privilegier.

Bogen indeholder også ”samtaler” mellem den yngre Florence og den ældre Florence, hvor den ældre giver den yngre råd på baggrund af hendes erfaring. Det er et lidt pudsigt greb, i betragtning af at forfatteren kun var 21, da hun udgav bogen.

Tonen i bogen virker ofte lidt vred, hvilket er ærgerligt, fordi det trækker fokus væk fra de ellers rigtig gode pointer, som Given kommer med. Til gengæld er det befriende at se, at den unge generation i dag ikke finder sig i mange af de ting, som for – især kvinder i – min generation har været en selvfølge og ikke noget, der egentlig blev tænkt over. Uanset køn, race og alder vil man kunne lære noget af denne bog – og det er tankevækkende, hvor meget en hvid cis-mand kan gøre, som andre mennesker ikke kan.

Jeg lærte mange nye ord under læsningen af denne bog, og der er heldigvis medtaget en ordliste bagerst i bogen, som forklarer mange af de begreber, der diskuteres i bogen, bl.a. heteronormativitet, gaslighting og ghosting, queerness, samtykke og victim blaming.

Bogen indeholder ikke noget banebrydende nyt i forhold til feminisme, men den giver et godt overblik over moderne feminisme pakket ind i et væld af farver og former – visuelt er bogen en fryd for øjet, og Given har selv lavet illustrationerne. Hun skriver desuden i et sprog, som jeg er sikker på vil fange den yngre generation og få dem til at lytte.

Hvor bogen giver en fin introduktion til feminisme til det unge menneske, vil jeg anbefale den modne læser i stedet at kaste sig over Birgitte Baadegaards ManiFEST for kvinder, som går mere i dybden med nogle temaer og ser på baggrunden for den ramme, vi alle lever i, og Sanne Søndergaards Nej, som er et humoristisk indspark i den vigtige debat om ligestilling i samfundet.

Florence Given, Du skylder ikke nogen at være smuk, Politikens Forlag, 232 sider, oversat af Simone Ejstrup, udkom 10. august 2021