“Kvinden der samlede verden” er en formidabel roman om en formidabel kvinde. Og man kan kun rose Eva Tind for at skildre en så interessant og banebrydende person i sin seneste roman.

Bogen udfolder et eminent psykologisk drama om den i dag desværre ret ukendte kvindelige zoolog og forsker Marie Hammer (1907-2002), der er en af verdenshistoriens mest betydningsfulde videnskabskvinder. Hun blev en verdenskendt forsker med mosmider som speciale. Men det allermest interessante er, at de jordprøver hun tog i de fem verdensdele viste, at de samme mider befinder sig på alle kontinenter. Det underbyggede Alfred Wegeners kontinentaldriftsteori, der viste, at kontinenterne engang har hængt sammen. En i samtiden meget kontroversiel påstand. Men Marie Hammers opdagelser ændrer verdenshistorien.

Det lykkedes for Eva Tind at fremstille en spændende kvinde, der er helt ud over det sædvanlige. Hun rejser jorden rundt ene kvinde, og stik imod tidens normer insisterer hun på, at hendes mand og familie aldrig må stille sig i vejen for hendes forskning. Marie Hammer bliver tilbudt en fast stilling som forsker, men hun takker nej, og vælger derimod et liv som freelance forsker. Hendes valg kommer til at koste hende dyrt både økonomisk og socialt og følelsesmæssigt. Hun financierer sine mange og lange forskningsrejser med legats- og fondsmidler. Hun for eksempel at afslå tilbuddet om den faste stilling for at kunne deltage i Knud Rasmussens sidste ekspedition – og det på et tidspunkt, hvor hun ikke engang kan være sikker på at få lov til at deltage.

Marie vælger at gifte sig med Ole Hammer, som hun får fire børn med. I de perioder, hvor hun ikke har fondsmidler, lever hun af Oles penge, og er husmor og mor. Romanen bliver her særdeles aktuel, fordi den skildrer en kvinde, der skal vælge mellem karriere og familieliv. Marie Hammer vælger karrieren, og er i lange perioder væk fra sin familie.

Romanen skildrer en sanselig kvinde, der både søger frihed og et følelsesmæssigt dybt ægteskab. Interessant er det, at ægtemanden Ole er en forholdsvis moderne mand, der dybest set støtter Marie Hammer og hendes forskning. Det bliver i sandhed en interessant og læsværdig roman, hvor man bliver dybt fascineret af den kvindelige hovedpersons liv og tanker. Portrættet af videnskabskvinden, der er stærkt forbundet med naturen, og brændende ønsker at sætte sine spor i verdenshistorien, er så gribende at siderne vender sig selv. Og den moderne konflikt mellem ambition og familie er aktuel formidler eminent det smertefulde spændfelt mellem kærlighed, afkald, forsoning, succes og nederlag. Hvis du skal læse en lang roman i din sommerferie, så vælg dette sanselige, underholdende og tindrende kloge værk af Tind.

Rosværdigt er også, at Eva Tind i sit efterord tydeligt angiver, hvad der er fiktion og hvad der er biografisk materiale. Værket skriver sig smukt ind i den populære litterære genre Exofiktion, der skaber historier på baggrund af en biografisk person.

Dette eksperimenterende greb er dybt inspirerende, fordi det giver forfattere mulighed for at sætte mere eller mindre kendte personligheder tilbage på agendaen.

Undertegnede har med stor glæde tidligere anmeldt Malene Ravns “Hvor lyset er” om kunstneren Carl Fischer, Rakel Haslund-Gjerrilds forrygende roman “Adam i paradis” om kunstneren Kristian Zahrtmann, Christina Egelunds intense portræt af fotografen Francesca Woodman i værket “Slugt” og “Cahun” af Kristina Stoltz om den franske surrealist, feminist og kunstner Claude Cahun.

Eva Tind: Kvinden der samlede verden, Gyldendal, 438 sider, udgivet den 16. april 2021.