Løvet på træerne er begyndt at skifte til efterårskulør og temperaturen er dalet anseeligt under de behagelige 20 grader. Det er tid til en snaps.

Adam Aamann-Christensen supplerer sin tidligere udgivelse på frokostområdet, Aamanns til frokost, med en udgivelse om snaps, og det er jo en uundværlig del af en ordentlig dansk frokost. Bogen er fint inddelt i fire sektioner. Her er en sektion med klassikere som dild og porse, her er en sektion med urter som løvstikke og skovmærke, så er der en med frugt og bær, og slutteligt får vi en sektion med alternative snapse til de lidt mere vovemodige, såsom ristet rugbrød eller jordskok.

Hver snapseopskrift starter med en lille introduktion til den ingrediens, snapsen skal laves af, hvor den kan findes, hvornår den kan plukkes, hvordan den skal behandles, etc. Her kunne jeg måske savne tydeligere billeder af de urter og planter, der skal i snapsen, for nogle af dem kender jeg ikke i forvejen, eller kender dem i hvert fald ikke godt nok til at kunne gå en tur i det fri og finde dem. Det er dog kun et problem i få tilfælde, og det er ikke noget et hurtigt opslag på internettet ikke kan råde bod på, så det er på ingen måde en væsentlig mangel.

Til hver snapseopskrift er der et varierende antal madopskrifter og her er således flere madopskrifter end snapseopskrifter. Man kunne måske tænke, at bogen så bare er en anden udgave af Aamanns anden bog, Aamanns til frokost, men det er ikke tilfældet. Tværtimod fungerer det ret godt, at der til hver snaps er stillet et forslag til, hvad man kan servere den med. Man kunne måske godt tænke sig at smage en kvædesnaps eller en fennikelsnaps, men har ingen ide om, hvad man dog skulle drikke den til, og lader derfor være med at lave den. Det problem råder koblingen med opskrifter bod på, tilmed med nogle rigtigt lækre opskrifter.

Ammanns Kryddersnaps er ikke et opslagsværk til alskens kendte og ukendte snapsetyper. Til gengæld er bogen lige præcis det, der gør et eget forsøg ud i snapseproduktion tilgængeligt og brugbart for de, som kunne tænke sig at prøve selv. Og let er det, i mange tilfælde er det ikke sværere end at stoppe en urt eller nogle bær i en flaske og hælde alkohol over. Det svære – der hvor bogen brillerer – kommer, når man skal finde ud af, hvilken urt eller hvilke bær, man skal stoppe i flasken, og hvad man så skal servere snapsen til når urterne og bærrene har gjort deres arbejde.

Adam Aamann-Christensen, Aamanns Kryddersnaps, 2010, Politikens Forlag, 170 sider