Ingen har beskrevet slutningen på la belle epoque i Europa som Stefan Zweig. Tiden lige inden 1. verdenskrigs slagmarker og revolutioner ændrede verden dramatisk – og for altid. Hans mesterværk Verden af i går er hans egne erindringer, men han udgav faktisk også en roman, der udspillede sig bogstavelig talt lige inden skyttegravene blev gravet og kejserrigerne sank i grus.

Løjtnanten Toni Hofmiller er udstationeret i en lille landsby i Ungarn, der som bekendt var en del af det Østrig-Ungarnske kejserrige, der frem til verdenskrig dækkede store dele af central- og østeuropa, herunder dele af det nuværende Polen og som bekendt og skæbnesvangert også Balkan. Hofmiller har kun råd til at være i kavaleriet (ja, i 1914 havde man stadig kavaleri) fordi en gavmild tante giver et tilskud, for dengang forventedes en officer i den kejserlige kavaleri selv at finansiere udstyr og en levefod, der gør kejseren ære.

Det er derfor en stor mulighed for ham, da han bliver inviteret til middag hos den lokale adelsmand. Her vil være vigtige mennesker, som det kan være karrierefremmende at kende, for det kejserlige Østrig er et land, hvor det ikke kun om hvor dygtig du er, men mere om hvor dygtig du er til at kende de rigtige. Desværre ender den ellers gode aften i noget af et faux pas, da Hofmiller inviterer husets eneste datter op til dans. Edith er nemlig lam i benene efter en ulykke.

Hofmiller har vanæret sig selv og sit regiment, og han må hastigt gøre skaden god igen. Han sender Edith blomster, og snart er han en fast gæst i huset. Faderen er taknemmelig for officerens opmærksomhed, men der er en grænse for, hvor meget en officer kan engagere sig i en lam pige – og især i en familie, der har en historie. Officersære er officersære, og når krigstrommerne begynder at spille overdøver de spinkle pigestemmer.

Utålmodige hjerter er en roman om gammeldags begreber som ære og anstand. Det er også en historie om kærlighed og medlidenhed og den svære skelnen mellem dem. Om indre og ydre kampe, og om et stivnet samfund, hvor mennesker ikke er herrer over deres eget liv. Den er nogengange på kanten til det melodramatiske, men det er Zweig tilgivet, for det var en melodramatisk tid, og ingen kan skildre den så levende og rørende som ham.

Bogblogger har tidligere anmeldt Stjernestunder af Stefan Zweig.

Stefan Zweig: Utålmodige hjerter. 486 sider, Turbine. Oversat af Lone Østerlind, udkom 13. november 2020